(Læsetid: 3 min.) I forbindelse med en opbygget vrede over længere tids vrede og uretfærdighedsfølelse i en relativt mindre personlig sag, faldt jeg en dag over nogle remaord fra den lille bog “Daglige Bekræftelser” af Rokelle Lerner, under afsnittet om tillid. Se bogen her
Jeg bad over ordene. For jeg vidste, at vrede over uretfærdigheden ikke vil føre min ånd og sjæl et sundere sted hen. Og ingen kunne hjælpe med at blive forløst, andet end den gode, levende Gud.
Så jeg bad:
Kære Gud,
Jeg kommer til dig i tillid til, at du, min højere magt, vil bringe mig hen til det perfekte sted af fylde og godhed. I dag beslutter jeg mig for at tage det roligt. Og slipper det hårdfaste greb på de fortvivlede tanker og holdninger. I dit navn Gud, tager jeg nu situationen let. Jeg er mig nu bevidst om den viden, jeg har, at der ikke findes én eneste katastrofe i mit liv, som sker, når jeg vælger at tage den med ro. Jeg beder i årvågenhed, i min væren “på vagt” og “ståen på tæerne”, for hvad der nu kan ske, når en ubehagelig situation spidser til. Men jeg giver nu sagen til dig, Gud og til din guddommelige plan for mit liv. Tak. Amen.
Til tider føler jeg, at det er svært at vide, hvordan jeg skal takle en bestemt situation. Også selv om det er rimeligt småt. Men erkender jeg, at de rigtige svar altid kommer, når jeg forstår, at Gud, min højre magt er på arbejde, så sker der noget.
I dag overgiver jeg min frygt til universets Gud. Jeg ofrer tvivlen, frygten og de usikre følelser til ham. Jeg lader dem alle gå i Jesu navn, i den bestemte erkendelse af, at Guds godhed udfolder sig for mig. I hans guddommelige orden og timing.
Jeg beder om hjælp til at kultivere tålmodighed og tillade løsninger at komme til mig i sit eget tempo.
I dag vil jeg ikke længere presse nogle løsninger frem. Der er en tid til alle ting, som der står skrevet i Prædikernes Bog i Bibelen. Læs det gerne her
Og jeg lærer stille og roligt at respektere flowet af begivenheder, sammen med min fornemmelse for timing. Jeg lærer af Ånden og tålmodighed.
Hver gang jeg suser afsted, ind i noget, uden at være forberedt, eller før omstændighederne er de rette, ville jeg senere ønske, at jeg havde lyttet mere til den indre stille stemme. Guds stemme.
Ofte bliver jeg utålmodig og fristet til at gøre noget, der ikke er godt. Og gerne det hele på en gang. I stedet for at tage det roligt. Og lidt af gangen.
I dag har jeg tålmodighed med mig selv. Jeg formår at tilbageholde handlinger, indtil jeg mærker, at jeg gør det rigtige. På det rigtige tidspunkt. Jeg ber til Gud om hjælp til at kultivere balance i tingene.
På denne måde kan jeg opleve, at jeg bliver mere effektiv. Jeg får hjælpen ovenfra.
Jeg taler til mylderet af de indre stemmer, og beder dem notorisk om at tie. For de vil gerne have mig til at handle, før jeg tænker.
I dag ved jeg, at de rigtige løsninger kommer, når jeg med ro og tålmodighed lytter til den følelsesmæssige og intellektuelle proces, der foregår i mig. Alt imens, jeg giver det hele over til Gud, min højre magt. En ting ad gangen.
Tillid og tålmodighed er nøgleordene.
Nu er tidspunktet kommet. Nu er tidspunktet rigtigt for mig. Nu kan jeg gå i aktion.
I dag mærker jeg, at det er det rigtige tidspunkt. I dag er jeg i en situation af indre helbredelse.
Jeg ved, at når jeg udsætter hjælpen, så vil det kun forlænge mine problemer. Og de vil fortsætte. Men nu er tiden der. Jeg er i indre helbredelse. Og kender mine behov. Jeg er sikker på mine behov.
I dag tager jeg mig af mig selv. Og venter ikke på de andre til at komme og hjælpe. Nu har jeg styrken.
Tiden er der nu. Øjeblikket er der nu.
Skrevet under inspiration af Rokelle Lerner.
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri