(Læsetid: 2 min.) Vi voksne børn af dysfunktionelle familier kender alt til det ikke at blive hørt, det ikke at mene noget, det ikke at sige noget selvstændigt. For da blev vi udstødt og forkastet af vores forældre og måske også af vores ældre søskende. 

Dit liv blev måske ligesom mit til en fantasi meget tidligt (wishbone). Du gik og drømte om det perfekte i mange år. Og du ventede og du ventede. Du tænkte, at det nok skulle komme, hvis “bare” du tænkte positivt om fremtiden. Og drømte positivt om fremtiden. Samtidig skulle du være “god nok” for andre mennesker, være “dygtig nok” , være “perfekt nok”…, “smuk nok”… osv.

Men sådan hænger verden kke sammen. Det verdensbillede er et udtryk for et syndrom på en priming fra den dysfunktionelle familie. Det verdensbillede er ikke sandheden. Og hører ingen steder hjemme i et sundt menneskesind (backbone). For sandheden er, at du og jeg er skabt i Guds billede. Gud har planer for os om et liv i overflod, glæde og fred. Vi skal vente på Gud.. ja, men vi skal ingenting mangle.

Udtrykkene “wishbone og backbone” har jeg fra den internationale amerikanske prædikant Joyce Meyer, som udtrykker syndromet så præcist. Joyce Meyer er selv vokset op i en dysfunktionel familie, og du kan læse mere om hende her

Jeg kalder syndromet for narcissistisk misbrugs syndrom. Det er også et udtryk, som bruges indenfor psykologien, men jeg mangler mere offentlig fokus på det. Der er alt for mange, som går rundt og lider, uden at vide hvorfor og hvordan de skal slippe fri af det. 

Takket være Guds kærlighed, kan vi i dag få udviklet en en rygrad, en backbone, i stedet for en fantasi, en wishbone.

Du kan få den gave, som du aldrig tidligere har kendt til. Og din rygrad kommer til at bestå af din accept af det at være et Guds barn, med overflod, glæde og fred, værdighed, selvstændighed, selvrespekt og forståelse af det indre sårede barn, som ligger dybt derinde et sted i dig fra barndommen, som gamle neurologiske reaktioner og tidlige minder. Og som kræver din opmærksomhed. I form af tid, pleje og næring. Det er en proces, som tager tid.

Men for at komme dertil, må du, som jeg, først ned i knæ og tage imod Guds kærlighed til dig efter en bøn.

Det måtte jeg, for jeg var nået dertil, hvor jeg angrede mit gamle liv. Det var dog først mange år senere, at det narcissistiske misbrugs syndrom blev åbenbaret for mig. Pludselig indså jeg, hvor dybt traumatiseret, jeg egentlig var. Og måske kender du det også. 

Jo mere vi vokser i Guds kærlighed, jo mere positiv, sund energi vil der blive  frigivet fra det dysfunktionelle over i det funktionelle. Og her i dette gode rum, kan du stille og roligt begynde at blive bygget op igen, med næring, med kærlighed, med tilegnet viden om dit syndrom og andre gode ting, for at komme fri af en monstrøs relationel fortid.

Jeg håber, at du forstår, at vejen ud er en proces, som tager tid. Der findes ingen hurtige tips, som kan løse dig, kun omvendelse, bøn og (hårdt) indre arbejde. Men det er endnu hårdere at lade være.

Gevinsten på den anden side er ikke til at sætte ord på, men det er en skøn følelse. 

Vid at:

Du har stor værdi for Gud.

Du har rettigheder.

Du har retten til at blive hørt.

Følg med på Narcfri