(Læsetid: 2 min.) Dette er en opfølgning på et indlæg fra 2020.

Følgende er sagt om triggere:

“Autopiloten kører”.

“Jeg befinder mig i rottehullet”.

“Jeg har mistet min egen kontrol”.

“Triggere holder mig fast i fortiden”.

”Det er som at være i et fængsel”.

“Jeg føler mig suget ned i et dybt hul af følelsesmæssig kviksand og opslugt”.

Men hvad trigger os og hvorfor? Det er vigtigt at få defineret for os selv.

Når vi har fundet ud af, hvad vi er blevet trigget af, må det stå klart for os, at triggere kan sætte gang i en overlevelsesmekanisme. Det føles som “at kæmpe for sit liv”, pga. noget der er sket, eller noget en anden person har sagt eller gjort imod os.

Triggere kan aktivere skammen fra barndommen. Det, at vi aldrig var “gode nok”, og derfor aldrig havde krav på at blive hørt. Det blev til traumer. Og derfor er vi i dag vandt til at skulle holde fast i en relation og kontrollere andre, for at få anerkendelse og accept.

Det er naturligt for voksne børn af dysfunktionelle familier at “kæmpe for livet” på det psykologiske plan. I stedet for at give slip og overgive problemerne til Gud. 

Vi blev vænnet til dramascenarier og vi lærte, at de var tiltrækkende for vores karakter. Når dette er blevet klart for os i “kampen for livet”, vil det minde os om, at vi endnu ikke er blevet helbredt fra de mange dramaer med trusler fra barndommen og deraf følgende frygt for autoritetsfigurer, som dengang var vores forældre.

Måske har vi også fået en overudviklet ansvarsfølelse. Og derved har let ved at bekymre os om de ydre ting. Så slipper vi for at mærke IND i os selv. Og for at komme HJEM til os selv. Det eneste vi mærker med triggeren er nuet, al dramaet og frygten. 

Så hvordan kan Gud kan hjælpe os igennem, for der er ikke nogen chance for, at vi kan gøre det i egen kraft.

Det første vi må gøre, når triggeren rammer er: Søg hjem til dig selv. Det gør du sådan her:

• Ro på.
• Dybe lange vejrtrækninger og lange udåndinger.
• Udøv selvpleje, læg evt. en hånd på brystet.
• Be en bøn.

Efterhånden begynder vi igen at føle, at vores indre holdning og attitude skifter fra dramascenarie og frygt for tab og straf, til en kærlig holdning til os selv og til verden. 

Gud taler ved indtryk i det stille rum. Om at du ikke må leve i frygt (eller flugt), men i kærlighed. Og det bør du gøre, uanset om det betyder, du kommer til at miste en relation.

Måske mister du alt det det, du kæmper for i nuet. Men frygten giver ingen mening. Du må være villig til at at give slip på din kontrol af andre. 

Vores kroppe og hjerner er designede til at passe på os, når triggere kommer. Der er en mening med triggerne. Også selvom det umiddelbart kan se negativt ud. Gud vil altid det bedste for os. 

Gud er kærlighed – ikke drama, frygt, flugt, had, vrede og anklage. Dette scenarie tilhører en ond eksistens. Lev derfor på kærlighed og søg Gud, ikke frygtens herre. 

På denne måde kan du afkoble fra traumet og opleve et nyt perspektiv på situationen. 

Opsummering:

Identificer, at følelsen er et symptom på en trigger.

Tal dig selv ned, og tal gerne til triggeren.

Sig evt. sådan her til triggeren:

“Jeg velsigner og accepterer dig, som et signal på noget, jeg kan skifte, forløse og erstatte med Guds hjælp. Så jeg kan komme til det næste højere niveau af mit sande selv, som Gud har skabt mig til at være”.

Pust ud.

Bed en bøn og vær stille lidt, imens du lytter til Guds stemme.

Få den “dårlige ånd” ud. 

Bevæg din krop, “ryst” det af dig.

Lær mere her

Skriv en kommentar i feltet nedenunder. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri