(Læsetid: 2 min.) Følgende er sagt om triggere:

“Autopiloten kører”.

“Jeg befinder mig i rottehullet”.

“Jeg har mistet min egen kontrol”.

“Triggere holder mig fast i fortiden”.

”Det er som at være i et fængsel”.

Men hvad trigger dig og hvorfor? Dette er vigtigt at få defineret.

Når du har fundet ud af, hvad du er blevet trigget af, skal du vide, at triggere kan sætte gang en overlevelsesmekanisme. Det føles cirka som “at kæmpe for sit liv”, pga. noget der er sket, eller noget en anden person har sagt eller gjort.

Triggere kan endvidere aktivere skammen i os fra barndommen, d.v.s. os der kommer fra en dysfunktionel familie. Det, at vi aldrig var “gode nok”, det kender vi så godt. Derfor er vi vandt til og kendt med at skulle holde fast og kontrollere andre, for at få deres anerkendelse og accept.

Det er naturligt for os voksne børn af dysfunktionelle familier at kæmpe for livet, i stedet for at give slip og overgive det til Gud.

“Let go and let God”.

Du er muligvis også, ligesom jeg, vandt til dramascenarier og tiltrækkes ligefrem af dem. For det minder dig om, at du endnu ikke er blevet helbredt fra de mange trusler i barndommen og frygten for autoritetsfigurer, som dengang var dine forældre.

Måske har du også en overudviklet ansvarsfølelse og har let ved at bekymre dig om ydre ting eller om de materielle ting. For så slipper du for at mærke IND I dig selv. Du slipper for at komme HJEM TIL dig selv. Det eneste du mærker med triggeren er nuet, al dramaet og al frygten. 

Her er lidt om, hvordan Gud kan hjælpe dig igennem, for der er ikke nogen chance for at du kan gøre det i egen kraft.

Det første du bør gøre, når triggeren rammer er: søg “hjem til dig selv” igen. Og efterhånden begynder du igen at føle, at din indre holdning, din attitude skifter fra dramascenarie og frygt for tab og straf, til en kærlig holdning til dig selv og til verden. 

Gud taler ved indtryk i det stille rum, du møder. Om at du ikke må leve i frygt (eller flugt), men i kærlighed. Og det bør du gøre, uanset om det betyder, du kommer til at miste. Måske mister du alt det det, du kæmper for i nuet. Men frygten giver ingen mening. Vi må være villige til at miste. 

I denne proces er bøn og meditation vigtig. Det er dog også vigtigt at tale mildt til den følelse, som skabte triggeren. Og gerne sige: “Jeg velsigner og accepterer denne følelse”. Kærligheden er jo den højeste autoritet i universet.

I stedet for at gå i “reaktionsmode”, pga. triggeren, kan du efterhånden begynde at møde dig selv i nuet. Og gå ind i kroppen med følelsen og med dramaet. Dog må du huske på, at alle triggere sker for dig, ikke til dig. Det er bare noget, du bilder dig ind. Deri er triggeren.

Vores kroppe og hjerner er designet af Gud til at passe på os, når triggere kommer. Der er en mening med triggerne. Også selvom det umiddelbart kan se negativt ud. Gud vil altid det bedste for os. 

Gud er kærlighed – ikke drama, frygt, flugt, had, vrede og anklage dag og nat. Dette scenarie tilhører en ond eksistens, en distinkt, uafhængig enhed, som vi ikke skal ønske at tage del i, eller give opmærksomhed med vore tanker. Lev derfor på kærlighed og søg Gud, ikke frygtens herre. 

Opsummering:

Identificer, at følelsen er et symptom på en trigger.

Tal så dig selv ned, og tal gerne til triggeren.

Sig evt. sådan her til triggeren:

“Jeg velsigner dig og accepterer dig, som et signal på noget, jeg kan skifte, forløse og erstatte med Guds hjælp. Så jeg kan komme til det næste højere niveau af mit sande selv, som Gud har skabt mig til at være”.

Pust ud.

Bed en bøn og vær stille lidt, imens du lytter til Guds stemme.

Få den “dårlige ånd” ud. 

Bevæg din krop, “ryst” det af dig.

Skriv en kommentar i feltet nedenunder. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri