(Læsetid: 3 min.) Det kan være utroligt vanskeligt at forlade mennesker med undvigende tilknytning, hvis funktion har været at aktivere vores belønnings- og forsvarssystemer sporadisk.
Ved den undvigende tilknytning sker den samme dynamik, som ved en enarmet tyveknægt på et kasino. Man ved ikke hvornår belønningen eller straffen kommer. Og dette gør mennesket neurokemisk afhængig på to dimensioner.
Den ene afhængighed handler om belønningen. Den anden om straffen. Vi bliver nemlig afhængige af de øgede hormonniveauer, uanset om de er sunde eller usunde for os.
Det er denne dynamik, som ‘cycle of abuse’ illustrerer fra den undvigende tilknyttede. Og afhængigheden kaldes også traumatisk tilknytning eller traumebonding.
Det fungerer på samme måde som Stockholdsyndromet, hvor man er neurokemisk afhængig af sin misbruger. Og derfor ikke kan eller ønsker at forlade vedkommende.
Hvis du er en af dem, som har været igennem en neurokemisk afhængig relation med et undvigende tilknytningsmønster, og er kommet ud på den anden side, men uden modet til at få tilliden tilbage i dit liv, er det måske tid til at tænke tillid igen.
Men på en ny måde.
Når man ryster posen og nytænker tillid på den nye, gode, positive måde, som voksne børn af dysfunktionelle familier har brug for, vil ordet tillid rette fokus på et sundere fællesskab, hvor der er fordybelse, etik og dannelse tilstede.
I et tidligere indlæg blev skrevet om tillid, som her tåler gentagelse:
Tillid er at tage en beslutning.
Tillid er at være fri fra tilknytning til forpligtigelser.
Tillid er et væren.
Tillid er at trække vejret dybt.
Tillid er også selvtillid.
Tillid er mindfulness, en ikke-dømmende viden om en situation eller et faktum.
Tillid er at tage sig kærligt af sig selv.
Tillid er at kende Gud, d.v.s. at kende den fundamentale kærlighed, som kun Gud giver. Læs om Guds kærlighed her
Tillid er frihed fra traumebonding. Læs om traumebonding her
Tillid er at erkende magtesløsheden, som et menneskeligt faktum og frit overgive den til Gud.
Tillid er at opgive al higen efter utilgængelige mennesker.
Tillid er at se et nyt og spændende liv folde sig ud midt i “elendighederne”. (Det var måske i virkeligheden det bedste, der kunne ske)?
Tillid er at opleve en indre guddommelig manifestation af kraft og styrke, som borttager ALLE ens bekymringer.
Tillid er genopbyggelse.
Tillid er at komme “hjem” til sig selv og modtage ordet fra Gud.
Læs hele det tidligere indlæg om at tænke tillid her
Kære Gud.
Hjælp mig med at forblive fri fra al drama, naivitet og benægtelse. Hjælp mig med at gå ind i den gode kamp, som handler om meningen med mine handlinger og ønsker for fremtiden. Hvor jeg ikke smider alt på gulvet. Men venter, til du er med. Hjælp mig til at modtage fra dig. Giv mig en modtagende holdning. Gør mig fri fra kontrol. I Jesu navn. Amen.
Læs gerne om de 12 åndelige principper, som holder dig følelsesmæssig ædru her
Afsluttende bøn her
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri