Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) Vi kan alle blive selvretfærdige. Nogle gange skjult for os selv. Og samtidig kan vi være ledt af troen på, at det er Guds retfærdighed, eller en “gud efter vort eget billede”.

Det afhænger ofte af sagerne, vi engagerer os i.

Den enkeltes sag kan være rigtig og forkert. Og så er der måden, vi mestrer sagen på. Formår vi at lytte oprigtige og interesserede til de andre? Eller er det bare os, koste hvad det vil, der vil have ret?

Hvis vi skal kæmpe om at få andres forståelse, så er der noget galt.

Konflikten opstår, når vi ikke kan trænge igennem til den anden.

Selvretfærdighedens dysfunktion vil forhindre os i at tage imod Guds retfærdighed, som er af en hel anden kaliber, hvor vi giver slip på vort ego. Og stoler på og overgiver vor vilje til en levende, Kærlig Gud.

Guds retfærdigheder betyder, at jeg ikke har noget at skamme mig over. Synden er betalt. Med forsoning, tilgivelse og glæde.

Salme 34:17

Den retfærdige råber til Herren, og Herren hører og udfrier ham fra alle hans problemer.

En kvinde skriver til mig:

“Jeg vil ikke være retfærdig. Jeg vil bare være mig. For jeg kan ikke lide den der opdeling i retfærdige og uretfærdige. De retfærdige er så ensomme”.

Guds retfærdighed ligger langt fra dette forudindtagede billede af hvem Gud er. Og kan kun modtages ved en åbenbaring. Det er en gave til opklaring, afklaring og en underfuld fred.

Guds retfærdighed er ikke ensomt eller kedeligt, men en spændende, livgivende gave og udfordring, i modsætning til selvretfærdighedens dysfunktion, som tapper os mennesker for energi og livsglæde.

Når vi modtager Guds ånd, modtager vi hans retfærdighed, da ved vi, at vi ved, at vi ved, at Gud er os nær. Og vil hjælpe og hele alt det dysfunktionelle, også selvretfærdighedens dysfunktion.

Det er på grund af Guds ånd, at vi lever i dag. Vi har det velsignede liv, som vi har fået i gave.

Vi er ikke længere alene. Gud giver os fylde og kraft. Han giver os liv i overflod.

Vi er som åndsfyldte mennesker en tornado fra Guds Kraftcentral.

Og det kan lyde sådan her:

Ingen kan rose sig af andet end det, Gud har gjort. (1. Korintherbrev)

Nogle planter, andre vander, men det er Gud, som giver væksten. (1. Korinterbrev)

Vi har ikke noget at være stolt af. Andet end Gud og vores magtesløshed.

Bøn: Alt det, jeg har fået, det har jeg fra dig, Gud. Tak. Amen.

Selvretfærdighedens dysfunktion er en tilstand, som ligger klinet op ad stolthed over selvet og selvmedlidenhed.

Så med Gud i vort liv, bør vi redefinere de indre falske overbevisninger. Og udbytte dem med ordene fra Gud.

Så vi kan vandre i Guds Kraft.

Nar-anon, som er de Anonyme Pårørende til Narkomaner skriver om selvmedlidenhed, som en følgesvend til selvretfærdighed:

Selvmedlidenhed blokerer for konstruktiv handling. Jo mere vi svælger i den, jo mere føler vi, at svaret på vores problemer ligger i at forandre andre eller verden, ikke i at forandre os selv. På denne måde bliver vi håbeløse tilfælde.

Lær mere om Nar-anon her

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri

1 tanke om “Selvretfærdighedens dysfunktion”

Der er lukket for kommentarer.

Selvretfærdighedens dysfunktion