Spring til indhold

(Læsetid: 4 min.) Mange voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier kæmper med den psykiske trivsel i deres hverdag. Det kan f.eks. være i familierelationer, iblandt venner eller på arbejdspladsen.

For at blive frie af den giftige, narcissistiske og grænseoverskridende adfærd, som f.eks. verbal overfusning, overdreven kontrol og respektløshed, må vi lære at differentiere os selv.

Ordet selv-differentiering blev først beskrevet af psykiateren og forskeren i psykologi Murray Bowen. Siden hen, er der blevet forsket meget i emnet, som udspringer af tilknytningsteorien. Læs mere om Bowen’s tanker her

Selv-differentiering handler i sin essens om evnen til at affekt-regulere og agere interafhængigt i relationer. D.v.s. man opfatter hinanden ligeværdigt. Man giver og man modtager ligeligt og omsorgsfuldt fra hinanden.

Dette står i kontrast til de to dominerende afhængigheder i dysfunktionelle relationer, nemlig medafhængighed og modafhængighed. Læs mere om dem her

I sunde psykiske systemer er reglerne i en relation åbne og til at forhandle med. Det modsatte gør sig gældende i usunde systemer, hvor reglerne typisk er rigide og ufleksible.

Usunde systemer er domineret af individer, som har det skidt med sig selv. Disse personer besidder et sygeligt behov for at trykke andre ned og straffe, så de selv kan føle sig mere levende.

Dette kan vi ikke ændre på. Vi kan kun be for dem. Men, der er meget, vi kan gøre for os selv, for at skabe respekt omkring vores person.

Hvis du har været i en relation med en person med narcissistiske træk, vil du sikkert også have oplevet, at det så godt ud, og det føltes så rigtigt i starten. Sandheden er dog, at det var et synsbedrag. Det var en “virtuel reality”, d.v.s. en kunstig konstruktion af virkeligheden.

100% falsk i sin kerne.

Når du opdager, at du befinder dig i en sådan relation, og du iøvrigt arbejder med dig selv og dit selvværd, som kun Du kan give dig, er det vigtigt, at du holder dig så emotionelt neutral som muligt. For alt, vil blive brugt imod dig af en narcissistisk person, især dine følelser.

For at passe på dig selv, bliver du nødt til hurtigt at trække energien hjem. Vel vidende om, at du bliver til det, du tænker om dig selv. Og et sygt relationelt miljø er ikke et godt sted at være. Det kræver omgående handling.

Narcissistiske individer er mestre i at nedgøre, devaluere og overføre skyld til andre. Og du kan sjældent forvente et “undskyld”, med mindre det gives dig, som led i en manipulation.

Det at blive ignoreret, vendt ryggen til, bagtalt og overfuset, er et udtryk for narcissistisk adfærd. For det handler om kontrol og aggression overfor andre mennesker. Det er nedbrydende og straffende adfærd, en form for psykisk sadisme, som kan sidestilles med mobning. Det skal derfor stoppes hurtigt. For det er ingen mennesker tjent med.

Typiske mobbehandlinger:

  • Udvalgte personer ignoreres eller udfryses fra fællesskabet.
  • Andre personer inddrages i mobningen (Læs mere om triangulering her)
  • Udvalgte personer bliver ikke inddraget i fælleskabet.
  • Skyld og skam bliver overført, med eller uden ord.

Uanset om du befinder dig i en familiekonstellation, iblandt venner eller på en arbejdsplads, er det ikke ualmindeligt at opleve mobbere, typisk er personer, som er sig selv bevidste om deres status og magt på stedet. Og de bruger den.

Mobbere skaber en kultur omkring sig af utryghed og mistillid, som er smittende. Narcissistisk mobning er, ligesom corona, smitsomt.

I denne situation, er det vigtigt at du bliver tydelig, og begynder at selv-differentiere. Dette betyder, at du ved dine ord og handlinger viser, at du ikke ønsker at være en del af dette syge miljø.

Dine mobbere skal se dine grænser. Ikke at de lærer af dem, nødvendigvis, men de skal opleve, at deres misbrugshandlinger har en konsekvens, som ikke er rar.

Du kunne selvfølgelig også vælge “bare” at være ligeglad. Man siger jo, at dem, der er ligeglade, de har et højt selvværd. Omvendt, så behøver det ikke at være et udtryk for lavt selvværd, når du taler og agerer på det misbrug, du oplever. For man må gerne vise, at der findes noget i verden, som har betydning. Og du er ikke et ligeglad menneske. Du har et kodeks for etik og moral. Og mennesker er ikke sat på jorden, for at gå upåvirkede igennem livet.

Det er en fejl, når voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier tillægger andre deres egne gode motiver. Du skal i stedet lade andres handlinger tale for sig selv. Og lytte opmærksomt til ubehaget, i det indre dybe rum, hvor dine værdier er. Her, hvor du mærker det grænseoverskridende og det groteske, ved det at være vidne til bizar adfærd fra voksne mennesker.

Narcissistisk misbrug, herunder mobning, kan defineres som fravær af Guds lys, ophavskilden til sund energi, glæde og kraft.

Har du læst eventyr, har du sandsynligvis også bemærket, at de personer, som misbruger og kontrollerer andre i eventyrerne, det er heksene. Det er heksekraft, du her har med at gøre.

Du må sætte dine tydelige grænser, og bearbejde de negative oplevelser, så du ikke selv bliver en del af det, og vader rundt i det møg, som mobberne har skidt ud foran dig.

Det kan være, at du behøver hjælp fra en psykolog, en psykoterapeut eller coach. Og hvis mobningen har stået på i længere tid, kan det også være en god idé at tale med din læge. For gentagen mobning kan man blive syg af.

Skriv gerne ned hvad du oplever, og del det med en fortrolig. Prøv at undgå for mange føleord. Skriv så neutralt som muligt. Handlingerne taler sit eget sprog, og kan stå for sig selv.

Bliv også god til at være observerende, ikke absorberende.

Du må lære at blive elastisk, d.v.s. “hoppe tilbage”. Lad være med at tage det negative ind. Fokuser på det positive og vid, at du er resilient. D.v.s. du besidder modstandskraft. Du besidder evnen til at modstå. Du bliver hurtigt helbredt af andres gift. Du bearbejder tingene hurtigt. Du knækker ikke. Du er elastisk.

Det er vigtigt at holde fast i, at du kun tager dig af dig selv. Du skal ikke over i de andre og “fixe”. Du skal ikke please. Du skal heller ikke gå i forsvar. Men blot være dig selv. Og tale sandt. Du dealer med dit eget perspektiv, ikke de andres.

Når du bliver bedre til at differentiere dig selv, “detacher” du øjeblikkeligt fra overinvolvering i andre.

Du søger dit indre rum, hvor du kan være tryg, og sørge for dig selv.

Din tryghed er din selvomsorg.

Så gør det enkelt.

Vær barmhjertig. Først overfor dig selv.

Grænseoverskridende mennesker skal se, hvad du gør.

Det betyder mindre, hvad de tænker om dig. Det, der betyder noget er: Hvad de ser dig gøre!

De skal se din egenomsorg.

De skal se dine grænser.

For Du har en plads i verden.

Og sidst, men ikke mindst: Husk at tilgi og be for dine fjender.

Skriv gerne en kommentar i feltet nedenunder. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri

16 tanker om “Selv-differentiering i en usund kultur”

  1. I really like reading through a post that will make men and women think.
    Also, thank you for allowing for me to comment!

  2. You can certainly see your expertise in the work you write.

    The sector hopes for more passionate writers such as you who
    are not afraid to mention how they believe.
    All the time go after your heart.

  3. Hi there, after reading this remarkable paragraph i am as well delighted to share my experience here with colleagues. Mellisent Dwight Lam

  4. Hurrah! At last I got a weblog from where I be capable of in fact obtain valuable information concerning my study and knowledge. Loralie Johann Gunas

  5. Because the admin of this site is working, no doubt very shortly it will be well-known, due to its feature contents. Kaitlyn Torrin Emmie

  6. Good day! I just want to offer you a big thumbs up for the great information you have here on this post. I am returning to your site for more soon. Merrile Feliks Joiner

  7. Way cool! Some very valid points! I appreciate you writing this write-up and also the rest of the site is extremely good. Ola Lammond Wylma

Der er lukket for kommentarer.

Selv-differentiering i en usund kultur