Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) For at stoppe tiltrækning af narcissistiske relationer handler det ikke så meget det du gør. Men om det, du undlader at gøre.

Du har det med altid at være en ja-person, i stedet for at begynde at sige nej.

Du vil gerne undgå konflikt. For du er et fredselskende væsen. Med medfølelse og venlighed.

Og det er lige præcis det, narcissisterne udnytter. For at bruge det imod dig. De ved jo, det er sådan du er.

Desværre er det også sådan, at narcissister forstår kun ekstremerne. Medfølelse og venlighed kommer du ikke ingen vegne med. Det vil kun blive brugt imod dig.

Du bliver nødt til at være assertiv.

I den narcissistiske verden har du valget imellem at være et venligt menneske og en idiot. Det der ligger midt imellem, forstår narcissisten ikke.

Det, der betyder mest for dig, nemlig din fred, er det narcissisten ønsker at ødelægge. Derfor må du ikke være så opsat på at beskytte freden imellem jer.

Du kan ikke gå i dybden i en samtale med en narcissistisk person. Det vil destruere dig. Så lad være med at give personen adgang til det.

Narcissister er professionelle ofre. De ved lige præcis, hvilke knapper de skal trykke på, for at få dig til at hoppe i fælden.

Derfor må du være årvågen og forberedt, dvs. kende dine svagheder. Du må handle vist, for at beskytte dine ressourcer og stabilitet.

Fredselskende mennesker vil gerne give chancer, hvor de burde cutte forbindelsen. Det sidste kan ikke siges tydeligt nok, hvor vigtigt det er.

Vi ønsker at tro det bedste om mennesker. Vi ønsker ikke at se ondskaben i øjnene. Så derfor giver vi dem chancer igen og igen.

Vi er jo optimister, siger vi. Vi ønsker at se de gode sider i andre. Du bliver dog nødt til at indse, at den anden dimension også eksisterer.

Når mennesker ændrer personlighed, skal du ikke forsøge at ændre farven. De har vist deres sande personlighed. Og den bør du ikke ændre på. Du skal ikke forsvare eller retfærdiggøre noget.

I det øjeblik, nogle sætter spørgsmålstegn ved din identitet, dine tanker og følelser, lige der stopper du.

I det øjeblik, den anden forvirrer dig, det er der, det sker. Hvis det er en person i din nærmeste familie, kan du bruge grey rock metoden. Læs mere herom på bloggen.

Hold øje med signalerne.

Bliver du gaslightet?

Får du dårlige følelser omkring en person?

Hvis du gør det, må du ikke lægge låg på, som om det ikke eksisterer.

I stedet bør du reorganisere dit værdisystem og dine prioriteter, når det drejer sig om relationer. Og stå fast på dem.

Hvad er dit værdisystem?

Er det gennemsigtighed, ærlighed, klarhed, kommunikation, autenticitet, nænsomhed, ydmyghed, mildhed og venlighed?

Hvis ikke du ser disse værdier fra dit værdisystem på et dybere plan i den anden, så er det et ‘no go’.

Du skal kende dine traumer, for at beskytte dig selv. For disse mennesker er mestre i at studere dig. Du må ikke acceptere en relation på baggrund af følelser. Du skal bruge dit værdisystem.

Disse mennesker kender dine sårbarheder og svage punkter. Og de ved lige præcis, hvordan de skal trykke på dem. Og i det øjeblik, du opdager, at de bruger dine svagheder imod dig, så er det er et rødt flag, som du skal tage alvorligt.

Se folk, som det de er. Ikke som det, du ønsker de skal være. Træd tilbage. Og kom videre.

Lær mere her

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri

Sådan stopper du tiltrækning af narcissistiske relationer