Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) Dette indlæg er en ny bearbejdning af et indlæg, som blev offentliggjort den 9. maj 2023.

Onkel Reje er voksenunderholdning.

Som voksne gentager vi ofte elementer fra vores barndom. Nemlig vores traume-narrativer, som sidder i kroppen. Derfra udgår vores verden.

Vi har alle, mere eller mindre, nogle traume-narrativer, som vi bærer på igennem livet.

Mange af os bliver tiltrukket af adfærd, som baseres på den manglende psykiske ædruelighed i os. Dette sker i forskellige former. F.eks. kan vi have svært ved at give slip på overgreb. Dem vi var udsat for som børn. Så i dag lever vi i benægtelse.

Benægtelse er en overlevelsesmekanisme, som guider os til stadighed, i at være som de børn med de traume-narrativer, som vi engang gennemlevede, selvom vi i dag er voksne.

Traumerne fortæller en historie. Den som alt i livet er bygget op på. Og vi skaber rammerne omkring den.

Ofte er vores verden forbundet med skyld: “Det er min skyld” eller “det er de andres skyld”. Dette hører med i narrativet, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

For at komme fri af traume-narrativerne og videre ud i livet, må vi eje vores fortid, inkl. den, der gør allermest ondt. Og måden, vi kan gøre dette på, går igennem mødet med det indre sårede barn og den levende, kærlige Gud.

Et skyggearbejde kan begynde. En helingsproces går i gang.

I helingsprocessen når vi til et punkt, hvor kroppen ikke længere ejer tankerne fra fortiden.

Vi bygger noget nyt op. Omkring nye og bedre tanker. Tanker om en fremtid. Tanker om et håb. Og et nyt liv. Dette har Gud lovet os. Og tilliden til os selv, til vores egen dømmekraft og til verden, kan så småt begynde at blive genoprettet.

Det er tankerne hos små børn, som hele konceptet omkring Onkel Reje udnytter. Onkel Reje ved godt, hvad han gør. Og hvordan det påvirker mindreårige børn.

Læs om det specifikke misbrug af børn her

Sundhedsvejleder Per Brændgaard har analyseret Onkel Reje. Han skriver bl.a. at børn er modtagelige overfor grooming fra voksne. Og der sker en såkaldt “pædofilisering”. Læs mere om dette her

Den kendte familievejleder Lola Jensen fraråder også familier at lade deres børn se Onkel Reje. Og mener, at DR burde tage det af skærmen. Lyt til hende på 24syv her

Onkel Reje universet er fuldt ud bevidst om, at små børn suger indtryk til sig som svampe. Han ved godt, at indtrykkene går lige ind i børnenes hjernebark og i deres ånd, hvor de kan formes for altid.

Man kan groome børn, også fra officiel side. For at gøre dem tidligt seksuelt bevidste og kønsforvirrede.

Dette vil jeg mene sker med denne form for “børneunderholdning”, som Onkel Reje og John Dillermand repræsenterer. Vi betaler jo for det via skatten.

Fra WHO’s og FN’s side er ligeledes fokus på at gøre mindreårige børn til seksuelle væsner fra en tidlig alder.

En rapport afslører, at WHO arbejder aktivt på det, ved at udsende instrukser til børnehaver og indskoling. Læs mere om det her

Voksne bruger ofte argumentet: “Ja, men børnene griner jo af det”.

Selvfølgelig griner børn af det samme, som de voksne synes er sjovt. Børn spejler sig naturligt i deres omsorgsudøvere. Men, dette betyder ikke, at børn har godt af det, de ser.

Dette betyder heller ikke, at børn fortolker det igennem den samme nuancerende modenhed som voksne. Børn tager det heller ikke hastigt ind, som de voksne gør.

Grooming af børn er en proces, som går over tid.

I Onkel Rejes univers ser vi bl.a. hvordan, han belønner hjælperne med karameller, når de har proppet et rør op i anus på ham. Han kobler her børneuniverset sammen med voksenuniverset.

Jeg mener som Per Brændgaard og Lola Jensen, at det er nødvendigt at skærme vores børn for den slags voksenfetish.

For vi må og skal beskytte vores børn mod den slags usunde påvirkninger udefra. Og derved potentielle værre overgreb.

Navnet Onkel Reje og rør i anus er i sig selv eksempler på fallossymboler i onkelens børneunivers. Det er selvfølgelig helt bevidst.

Det siger også sig selv, at Onkel Rejes grænseoverskridende, seksualiserede adfærd, gør det lettere for de pædofile at komme til.

De kan jo altid henvise til onkelen i legen med børnene, derude i hjemmene og andre steder, hvor lege forekommer.

Normerne og grænserne for normalitet skrider hele tiden. Og det ser ud til, at vi som samfund er tættere på pædofili end vi tidligere har været. Et lille skridt mere – og så er vi der.

Som voksne må vi heles fra barndommens traumer, for at kunne se tingene klart. Og når vi heles, formår vi at diagnostisere det miljø, vi færdes i.

Men er vi anspændte og ulægte i relationerne, kobles visse dele af hjernen fra. Vi kan ikke tænke klart. Og da slet ikke på den korte bane, på grund af dissociering og kognitiv dissonans.

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri

Onkel Reje er ikke for børn