(Læsetid: 3 min.) Onkel Reje er ikke for børn. Onkel Reje er voksenunderholdning.

Som voksne gentager vi ofte elementer fra vores barndom. Nemlig vores traumenarrativer, som sidder i kroppen. Derfra udgår vores verden.

Vi har alle, mere eller mindre, nogle traumenarrativer, vi bærer på igennem livet.

Mange af os bliver tiltrukket af adfærd, som baseres på den manglende psykiske ædruelighed i os. Dette sker i forskellige former.

F.eks. kan vi have svært ved at give slip på overgreb fra fortiden. Dem vi var udsat for som børn. Så i dag lever vi i benægtelse af den realitet i os.

Benægtelse er en overlevelsesmekanisme, som guider os til stadighed, i at være som de børn med de traumenarrativer, vi engang gennemlevede, selvom vi i dag er voksne.

Traumenarrativerne fortæller en historie. Den som alt i livet bygges på. Og vi skaber rammerne omkring denne historie.

Ofte er vores verden forbundet med skyld: “Det er min skyld” eller “det er de andres skyld”. Dette hører med til traumenarrativet. Hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

For at komme fri af traumenarrativerne og videre ud i livet, må vi tage ejerskab på vores fortid. Inkl. den, der gør allermest ondt.

Og måden, vi kan gøre dette på, går igennem mødet med det indre sårede barn og deraf åbenbaringen af den levende, kærlige Gud ind i vores liv.

Et skyggearbejde kan begynde. En helingsproces kan gå i gang.

I helingsprocessen når vi til et punkt, hvor kroppen ikke længere ejer tankerne fra fortidens traumenarrativer.

Vi bygger noget nyt op nu. Vi har fået en ny identiet, med nye og bedre tanker. Tanker om en fremtid. Tanker om et håb. Tanker om et helt nyt liv. Dette har Gud lovet os og vist os.

Tilliden til os selv, til vores egen dømmekraft og til verden, kan så småt begynde at blive genoprettet.

Det er tankerne hos små børn, som hele konceptet omkring Onkel Reje udnytter. Onkel Reje ved jo godt, hvad han gør. Og hvordan det påvirker mindreårige børn.

Læs om det specifikke misbrug af børn her

Sundhedsvejleder Per Brændgaard har analyseret Onkel Reje. Han skriver bl.a., at børn er modtagelige overfor grooming fra voksne. Og der sker en såkaldt “pædofilisering”. Læs mere om dette fænomen her

Den kendte familievejleder Lola Jensen fraråder familier at lade deres børn se Onkel Reje. Jensen mener, at DR burde tage det af skærmen. Lyt til hende på 24syv her

Onkel Reje universet er fuldt ud bevidst om, at små børn suger indtrykkene til sig som svampe.

Rejen ved godt, at indtrykkene går lige ind i børnenes hjernebark. Og i deres ånd, hvor de formes for altid.

Man kan groome børn, også fra officiel side, for at gøre dem tidligt seksuelt bevidste og kønsforvirrede.

Dette vil jeg mene sker med den form for “børneunderholdning”, som Onkel Reje og John Dillermand repræsenterer i dansk børne-TV. Vi betaler for det via skatten.

Fra WHO’s og FN’s side er ligeledes fokus på at gøre mindreårige børn til seksuelle væsner fra en tidlig alder.

En rapport afslører, at WHO arbejder politisk aktivt på det, ved at udsende instrukser til børnehaver og indskoling. Læs mere om WHO’s politiske aktivisme med børn her

Voksne bruger ofte argumentet: “Ja, men børnene griner jo af det”.

Selvfølgelig griner børn af det samme, som de voksne synes er sjovt. Børn spejler sig naturligt i deres omsorgsudøvere. Men, dette betyder ikke, at børn har godt af det, de ser.

Det betyder heller ikke, at børn fortolker det igennem den samme nuancerende modenhed som voksne. Børn tager det ikke hastigt ind, som de voksne gør.

Grooming af børn er en proces over tid.

I Onkel Rejes univers ser vi bl.a. hvordan, han belønner hjælperne med karameller, når de har proppet et rør op i anus på ham. Rejen kobler her børneuniverset sammen med voksenuniverset.

Jeg mener ligesom Per Brændgaard og Lola Jensen, at det er nødvendigt at skærme vores børn for den slags voksenfetish.

For vi skal beskytte vores børn mod den slags usunde påvirkninger udefra. Og derved potentielle værre overgreb.

Navnet Onkel Reje og rør i anus er i sig selv eksempler på fallossymboler i onkelens børneunivers. Det er selvfølgeligt helt bevidst.

Det siger også sig selv, at Onkel Rejes grænseoverskridende, seksualiserede adfærd, gør det lettere for de pædofile at komme til.

Man kan altid henvise til onkelen i legen med børnene, derude i hjemmene og andre steder, hvor lege forekommer.

Normerne og grænserne for normalitet skrider hele tiden. Og det ser ud til, at vi som samfund er tættere på pædofili, end vi tidligere har været. Et lille skridt mere – og så er vi der, hvis ikke vi passer på vores børn.

Som voksne må vi heles fra barndommens traumer, for at kunne se tingene klart. Og når vi heles, formår vi at diagnostisere det miljø, vi færdes i.

Men er vi anspændte og ulægte i relationerne, kobles visse dele af hjernen fra.

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri