(Læsetid: 3 min.) Jeg får næsten myrekryb af ordvendingen: “Nu må du tage dig sammen”. Sætningen emmer af manipulation i det voksne barns øre. For, overfor hvem skal vi da tage os sammen, andet end os selv? Og med hvilket formål?

For mange voksne børn handler dette narrativ om, at vores holdninger ikke bliver respekteret og accepteret.

For det at ytre en anden holdning end den gængse indenfor en dysfunktionel ramme, kan få det værste op i visse relationelle konstellationer. Og det er lige præcis det, der sker, især i den narcissistiske relation.

Vi kender det også fra barndommen, fra den dysfunktionelle familie, hvor vores meninger ikke blev hørt. Og vores grænser da slet ikke. Vi skulle bare “makke ret” og følge de voksnes anvisninger/regler.

Men nu hvor vi er kommet til erkendelsen af, at vi er værdige til vore egne holdninger og meninger, og at vi gerne må være os selv (det behøver vi ikke at spørge nogen om lov til), kan vi stadig opleve at “klashe” med den gængse forventning. Især fordi mange af vore relationer stadig er usunde i sin grundsubstans, på trods af det faktum, at vi SELV er blevet mere sunde i sindet.

Den anden part får uden tvivl et kick ud af at kontrollere situationen.

Det sker både i familien, på arbejdspladsen og i andre samfundsforhold. Vi bliver talt til, som om vi er børn uden en selvstændige tanke. Eller også får vi noget at vide, uden ord, på en indirekte/mere subtil måde. 

Det at fortælle andre, at de skal “tage sig sammen” er, i denne sammenhæng, en form for meningsdikatatur, og kan sammenlignes med en narcissistisk familierelation, hvor åbenheden overfor den kritiske tænkning og den undrende tilgang ugyldiggøres.

I nogle sammenhænge (f.eks. i et usundt venskab) oplever vi også den narcissistiske vrede og vi kasseres, på grund af vores grænser og anderledes tænkning.

Men Gud være lovet er det sådan, at holdninger og meninger ikke er ugyldige. Vores tanker og indre overbevisninger HAR en betydning, som er bestemt til at komme ud og bidrage i verden. 

Det ytrede ord indeholder en kraft til at skabe og overbevise om noget vigtigt. Vi skal ikke manipulere nogen eller noget, men blot gøre verden opmærksom på, hvor vi selv står. Og hvor vores grænser starter. Derved kan vi forhåbentlig hjælpe andre henimod at tænke mere frit og undrende, i forhold til det gængse verdensbillede, som befinder sig i et dysfunktionelt tankesæt. 

I familiens skød finder en masse indoktrinering sted, som breder sig ud i samfundet, på flere planer. Og det er ikke noget, som vi som voksne børn har godt af at lulle os ind i. Og vi har da SLET IKKE brug for meningsnarcissismen, hverken fra mennesker eller fra et samfund.

Narcissisme som meningsnarcissisme bærer en anti-social agenda med sig.

Meningsnarcissismen udfolder sig på mindst 8 måder:

• “Gaslighting”, hvor du lulles ind i en tankegang om, at den kontrol, du oplever, er til dit eget bedste. Læs mere her
• Dine grundlæggende menneskerettigheder, som det at ytre dig frit misbruges.
• Dine anderledes holdninger dæmoniseres. 
• Du oplever social isolation på grund af din anderledes tænkning. 
• Hjælpeløsheden induceres.
• Løgnen frembringes.
• Andre sætter rammerne for reglerne, som du forventes at adlyde.
• Du oplever forskellige regelsæt til forskellige mennesker. Og det hænger ikke sammen.

Meningsnarcissismen har en opdragende funktion, hvor vi gradvist lulles ind i en løgn, indirekte tvang, isolation og trusler om straf.

Helbredelsen sker, når du:

• Bryder trancen.
• Kommer ud af benægtelse med din viden, åbenbaring og sandheden om mange ting, som før lå dig fjernt, fordi du ikke kunne eller ville opsøge den. 
• Vrider dig løs af den giftige skam og andres kontrolforanstaltninger.
• Begynder at tænke selvstændigt, kærligt og sandt om dig selv. 

Vi skal aldrig “tage os sammen” i forhold til det at tænke anderledes og selvstændigt.

Vi skal være de mennesker, som vi er skabt til at være. Og vi står kun til ansvar overfor Gud med vores liv.

Vi har alle fejl og mangler, og dem må vi gerne udtrykke, uden at blive fordømt. 

Vi er værdige til kærlighed og til andres respekt, men vi behøver den ikke. Vi er værdige til at være elskede, fordi Gud elskede os først. Og det er nok.

Læs mere om det at “tage sig sammen” her

Skriv gerne din kommentar nedenfor. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri