(Læsetid: 4 min.) Evnen til følelsesmæssig selvregulering er en kraftfuld evne at have i sin personlighed. Fordi den hjælper neurohjernen og sindet med at udvikle følelsesmæssig intelligens.
Psykologen Daniel Goleman beskrev for 30 år siden i bogen Følelsernes Intelligens, at vi har en krise, når det kommer til følelsesmæssig intelligens, som på mange måder er vigtigere for sammenhængskraften i et samfund end intellektuel intelligens.
Det drejer sig om interaktionen imellem præfrontale kortex, som er hjernebarken, og vores følelsescentre, herunder amygdala. Og vi må stille os selv spørgsmålet: Er denne interaktion i stand til at gøre os frie, eller er det amygdala, som styrer “show’et”?
Det er svært for os alle, men især for voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier at være “herre i eget hus”. Og blive rigtig frie følelsesmæssigt.
For dette betyder, at vi evner at selvregulere følelsesmæssigt og dermed også socialt.
Tænk gerne over, hvad der kan bidrage til at styrke din egen selvregulering.
Den følelsesmæssige selvregulering kan trænes op til at takle mulige frustrationer, herunder konflikter og udefrakommende psykisk pres.
Så du får hjælp til og udvikler evnen til at udskyde tilfredshed, uden at dine følelser behøver at gribe ind i de rationelle tankesæt.
Den følelsesmæssige selvregulering indbefatter evnen til empati og indlevelse. Igen, du udskyder din egen tilfredshed.
Men, for voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier, kan denne evne være problematisk, da vi over-empatiserer. Livet har ikke handlet om andet i vores barndom. Vi besidder ikke den trygge tilknytning til verden. Og empatien er ofte knyttet til anspændthed.
Ifølge Goleman diskuterer psykologerne hvilke menneskelige evner, der er følelsesrelaterede og hvilke, der er sociale, men de to områder griber ind i hinanden.
Der er ingen tvivl om, at den følelsesmæssige intelligens udvikler den sociale intelligens. For med den følelsesmæssige intelligens, kommer også en større social bevidsthed.
Jeg tror, at den sociale bevidsthed er et vigtigt omdrejningspunkt i forståelsen af følelsesmæssig intelligens.
Ifølge Goleman gør dette, at man besidder følelsesmæssig intelligens også, at forståelsen og det at fatte komplicerede sociale situationer er højt udviklet.
Den sociale intelligens omfatter tre bevidsthedsniveauer
1: En primær empati i forhold til de følelsesmæssige signaler, dvs. en tryg tilknytning.
2: Evnen til at lytte med modtagelighed.
3: Forståelse for egen og andres tankesæt og hensigter.
Disse tre bevidsthedsniveauer i den sociale intelligens udvikler en fjerde, som er den sociale erkendelse. Dette at vide hvordan den sociale verden fungerer.
Og så er der lige den overaktive amygdala i neurohjernen, som er den mest primitive og irrationelle del af hjernen.
Den modtager information i et enkelt neuron i øjet og øret om, hvad vi ser og hører, med høj hastighed i neurohjerne-sprog. Og kun en lille del af de signaler, som opsamles af disse organer, når ind til den.
Størstedelen af information går til andre steder i hjernen, som er længere tid om at analysere informationen, som så igen skaber en mere præcis opfattelse.
Vores evne til at udvikle følelsesmæssig intelligens starter i barndommen. Det er her, vi lærer om tilknytning og følelsesmæssig og social udvikling.
Børn har brug for denne undervisning, som kan forklare og tilpasses det enkelte barns udvikling, imens hjernen vokser.
Ifølge neurovidenskaben, er hjernen først færdigudviklet kognitivt omkring 22-23 års alderen.
Men med den rette uddannelse kan børn ret tidligt lære, hvordan de omgås andre følelsesmæssigt og socialt.
Det er børn, som vokser op uden et konstant behov for at have fokus på udefrakommende pres, bekymringer, vrede, frygt og andre stressbaserede følelser, som kræver opmærksomheden fra barnet.
Udviklingen af følelsesmæssig selvregulering hjælper barnet med at identificere disse processer og tilpasser sig dem, til hver enkelt kontekst, herunder at opbevare oplysninger.
Men med en opvækst med følelsesmæssig hjælpeløshed og den udefrakommende misbrugerhjernes konstante forventninger (som altid kører på speed), forstærkes stressfølelsen hos barnet. Og i særdeleshed, når disse omstændigheder kombineres med en manglende anerkendelse af mennesket i barnet.
Når vi genoplever disse scenarier i voksenlivet, må vi som følelsesmæssige og socialt bevidste voksne trække os fra det giftige miljø.
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri
