(Læsetid: 3 min.) Stædighed kan defineres som en egenskab i personligheden, hvor en person nægter at ændre på sin opfattelse og beslutninger, uanset hvad sagen drejer sig om, bare den er negativt opfattet.
Men stædighed i sig selv behøver ikke at være forkert. Der er plusser og minusser ved stædighed i forhold til det psykiske velbefindende.
Stædighed kan også betragtes som en forsvarsmekanisme til at undgå smerte. I Bibelen findes bl.a. eksempler, hvor stædighed hos voksne er med til at beskytte et folk. Det at sætte bremserne i og holde fast på Guds vejledning kan redde et menneske for livet. Læs mere her
Den narcissistiske stædighed er anderledes. Den efterlader ikke plads for fleksibilitet eller lydhørhed. Den er dybt fokuseret på egne veje. Og empatien er fraværende.
Der er tilknyttet angst og anspændthed til narcissistisk stædighed. Den er bange for forandring.
Den narcissistiske stædighed har heller ikke rum til at lytte aktivt til de andres synspunkter. Men vil kun høre sig selv. Og motivet for den narcissistiske stædighed er dominans og beundring fra omverdenen.
Den sunde indstiling derimod besidder evnen til at lytte aktivt til andres synspunkter. Og er inkluderende i et fælles gode.
I den narcissistiske stædighed gives ikke plads eller tanke på at bøje sig overfor andre i ydmyghed og anger.
Narcissister er magtesløse overfor at kunne ændre dem selv. Og det er sådan set det samme for de fleste af os.
Narcissisme er ikke desto mindre en kompleks mental tilstand.
Vi indeholder alle, i større eller mindre grad narcissisme. Men hos nogle er det kraftigere og meget mere komplekst.
Noget af det, der adskiller den sunde fra den usunde stædighed er en oplevelse af berettigelse i forhold til egen vigtighed, og et stort behov for opmærksomhed og beundring, ja nærmest tilbedelse.
Bag denne maske af berettigelse og selvophøjethed, ligger det skrøbelige selvværd altid og lurer. Det tåler ikke nogen form for kritik.
Den narcissistiske stædighed fodres af en indre fantasiverden. Med overdrevne forestillinger om egne indsigter og talenter. Heraf forventer narcissister særlig favør fra andre.
Relationerne er ofte besværlige med en narcissist. Det kan være svært, for ikke at sige umuligt, at leve op til forventningerne hos en narcissist, hvis ikke man kan bidrage til at tjene til den narcissistiske forsyning, dvs. beundring osv.
Narcissister udnytter andre til at få det, de vil have. Og den narcissistiske stædighed skaber ingen rum eller vilje til at genkende andres behov og følelser. Narcissisten ser alt det, der ikke kan bidrage til den narcissistiske forsyning som et angreb på deres person. Selvom det blot er venligt ment, f.eks. en stille og rolig kommentar.
Når en narcissistisk person får en legitim kritik, bliver utålmodigheden og vreden resolut og omgående opflammet. Narcissisten føler sig meget let angrebet.
Narcissistiske mennesker reagerer hurtigt med vrede og foragt overfor berettiget kritik, ja alle former for kritik.
Narcissister forsøger at gøre andre små, for selv at fremstå som “de store”. De har grundlæggende svært ved at regulere egne følelser og adfærd i en relationel sammenhæng.
Narcissister oplever derfor ofte depressive tanker. De formår ikke at mestre deres relationer. De er intolerante overfor uenigheder og overfor dem, der stiller spørgsmålstegn ved deres ord og adfærd. Det er svært at være i. Det er ofte frustrerende og stressende.
Samtidig med, at narcissister beder om kontrol og beundring, gaslighter og udnytter de deres relationer, når deres oplevelser af berettigelse og beundring ikke matcher med de andres opfattelse af virkeligheden.
Det er derfor nytteløst at diskutere med en narcissist om deres ord og adfærd. Det bedste er at trække sig helt. Med mindre man gerne vil leve i en dramatisk relation, med konstant psykologisk krigsførsel parterne imellem.
Dette scenarie står på hele livet, hvis ikke man forlader det. Lær mere her
Det at have flere personligheder i en manglende integreret personlighed, som f.eks. hos en narcissist, gør at man har udviklet en personlighedsforstyrrelse.
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri