Spring til indhold

(Læsetid: 2 min.) Det er meget almindeligt at skulle gå på æggeskaller overfor personer med narcissistiske og borderline personlighedstræk.

Borderlineforstyrrede personligheder har også narcissistiske træk.

Det at “skulle” gå på æggeskaller er et billedsprog på, hvordan du forholder dig omkring en person.

Bare den mindste berøring med æggeskallerne kan gøre, at det både knaser og brager.

Det er samtidig også en forklaringsmodel på traumatisk tilknytning, hvor varierende niveauer af adrenalin, kortisol og dopamin skaber en afhængighed. Læs mere her

Detach your ego from personal attacks. (Russel Brand)

Det er ikke rart at gå på æggeskaller omkring en person, man er knyttet til. Eller tvunget til at være sammen med, f.eks. på sin arbejdsplads. Det føles utrygt og kan være stressende.

Det får os til at føle, vi skal acceptere og tolerere en opførsel, som vi ellers, ganske enkelt, ville sætte klare grænser overfor.

Når vi tager et skridt ud på gaden, er der ikke noget specielt ved det. Der er ingen særlig grad af konsekvensberegning, fare eller nervøsitet forbundet med dette ene skridt.

Vi tænker ikke over det. Og vores skridt er en automat-reaktion. Det er bare noget vi gør, som en del af det at færdes ude i verden.

Men, i lande med minefelter, kan vores skridt have dødbringende konsekvenser.

På samme måde, kan det føles, når du på en medafhængig måde, træder på æggeskaller overfor en narcissistisk person. 

Hvert et skridt, du tager, kan være dødbringende for stemningen, for selvværdet og for dit arbejdsforhold.

Det, du observerer er en tikkende bombe i en person.

Siger du tingene i rette tid og på rette måde? Og hvordan bliver du tolket? Må du overhovedet sige noget? Får dine ord paraderne op hos den anden. Eller er der kontakt?

Du befinder dig også her i et minefelt, hvor du skal være i konstant alarmberedskab. Hvert et skridt, du tager, kan potentielt udløse en eksplosion og en storm af reaktioner.

Hvordan håndterer du andres grænseoverskridende opførsel? 

  • Du lytter til kroppen. Har du glædes- eller stresshormoner?
  • Du mærker efter. Hvordan agerer du i forhold til den anden person? Går du på æggeskaller? Kredser du om din kollega, fordi du befinder dig i et arbejdsforhold med psykisk vold?
  • Du observerer. Er kommunikationen brudt sammen? Laver du “fejl”? Kører personenen den dårlige stemning op med skæld ud, råberi, giver dig mundkurv på og ovenikøbet truer dig?

Hvis du oplever noget af ovenstående, med stress, psykisk vold og sammenbrudt kommunikation, er det tid til at sige fra. Og det kan kun gå for langsomt.

Vi skal ikke acceptere uhyrlig grænseoverskridende adfærd imod vores person. For vi er alle lige. Og vi har alle ret til at være her. Og til at blive hørt.

Men, hvis du er medafhængig, vil du højst sandsynligt rationalisere og minimalisere den psykiske vold.

Det tillægges ingen vægt, da du har udviklet et tilknytningstraume. Og den evige jagt på højdepunkterne i den tørre ørken bliver et fuldtidsarbejde for dig.

Det skal du væk fra. Og det må du arbejde på. 

Afsluttende bøn: Gud, fri mig fra falsk sikkerhed. Amen.

Du er velkommen til at kommentere i 14 dage. Herefter forsvinder muligheden og kommentarerne.
 
Du kan altid sende en besked til Narcfri under fanen “Velkommen”.
 
Følg med på Narcfri

1 tanke om “Når du går på æggeskaller”

  1. Tak for de kloge ord. Billedet med ørkenen er så godt. Det får mig til at mindes de gode Tintin historier, særlig den, hvor Dupont og Dupont er i ørkenen, fuldstændig tørstige og udmattede. Derfor løber de efter mange fatamorganaer. Sådan er det jo at være barn af en misbruger, jeg har i årevis styrter rundt i en gold ørken i håb om kærlighed og respekt, satset på fatamorganaer og spildt mine kræfter på en indlysende fiasko igen og igen. Hver gang endnu mere udmattet. Men at åbne øjnene er jo bare illoyalt overfor det dysfunktionelle familiesystem, så er jeg en forræder. Måske er det kun folk, der selv har oplevet de samme dysfunktionelle relationer, der virkelig forstår følelses arrene?

Der er lukket for kommentarer.

Når du går på æggeskaller