(Læsetid: 3 min.) Selv om jeg nu på 5. år har arbejdet med narcissistisk misbrug og narcissistisk misbrugssyndrom i relationer, kan jeg til dato stadig forundres over dysfunktionelle menneskers svaghed for farverige mennesker. Det skete for nyligt med en veninde/en bekendt, som jeg blev bekendt med fra Mette. Hun kendte veninden i godt et års tid. Hun var ikke en veninde, som Mette opfattede en veninde, men de gjorde “venindeting” sammen.

Der var dog noget ved hende, som fik en del i Mette til at vende sig med kvalme. Hun overskred til tider hendes grænser, på en måde som vakte irritation. Veninden havde det med at spørge Mette om at gøre ting for hende. Såsom at gå i forretninger og hente ting til hende, som hun havde set et sted. Det kunne også være hjemme hos hende, og der var noget, som hun ville eje. Mette mærkede en irritation, men fik ikke sagt fra, grundet hendes medafhængige tendens og tilbøjelighed til at overhøre/supprimere personlige grænser i “godhedens” navn. 

På et tidspunkt bristede boblen. Det gik op for Mette, hvor meget venindens grænseoverskridende adfærd virkede som en pestilens på hende. Og hun begyndte at ærgre sig over, at hun ikke havde fået sat de grænser, som skulle have været sat på et meget tidligere tidspunkt. Mette er selv et voksent barn i helbredelse. 

Følgende karakteristika gjorde sig gældende i det relativt korte bekendtskab:

• Mette oplevede mest, at det var hende, som købte/hentede ting og gjorde serviceydelser for veninden. Mette købte ting til hende. Hun gav hende gaver, især bøger, som hun vidste, veninden ønskede sig. Det gik dog sjældent den anden vej. Og ofte var der et indirekte pres forbundet med ydelserne.
• Veninden beklagede sig ofte over ting og mennesker, som hun følte sig snydt af. Hun beklagede sig også til Mette over en rejse, som hun havde været på. Det var lige inden Mette Frederiksen lukkede landet ned d. 11. marts 2020.
• Veninden brugte meget ofte ord som: “den vil jeg have” eller “den skal jeg prøve” om ting, som hun ville eje.. her og nu. Det kunne også være Mettes ting, som hun tog fat i. Hun havde ingen stopklods. Og besad ingen pli til at spørge først.
• Mette mærkede hendes vrede, som altid lå latent under overfladen. Og tog flere gange sig selv i at gå på listefødder overfor hende, da hun ikke skulle sige eller gøre ret meget, før veninden blev fornærmet. 
• Veninden havde svært ved at acceptere andres oplevelser af en situation, og det var som oftest hendes mening, som var den rigtige.

Mettes venindes adfærd indeholder alle karakteristika for meningsnarcissisme. Læs mere om det her

Mette gjorde det til sidst, da hun blev opmærksom på problemet, at hun begyndte at sætte klare grænser for veninden.

Mette gjorde hende opmærksom på, at hun ikke var vred på hende på den måde, at de ikke kunne fortsætte en form for relation, for det kunne de godt.

“Jeg ønskede blot ikke længere at være hendes tjenerinde. Og bad hende om at stoppe med at plage mig med at give hende ting og hente ting til hende”.

Veninden reagerede (forventeligt) vredt. Hun nedgjorde prompte Mette, inkl. alle de ting, som Mette havde hentet til hende og alt det som hun havde hjulpet hende med i tidens løb. Dernæst dumpede hun Mette som veninde.  

Det var en bizar oplevelse.

Det fortæller noget om, hvor meget de gamle energier fra fortiden stadig kan sidde i kroppen på os. Og præge vores handlemønstre. Mere om det i næste indlæg.

Skriv gerne din kommentar nedenfor. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri