(Læsetid: 4 min.) Det startede typisk med medafhængighed, som vi lærte af vores forældre, da de tvang DERES ideer, følelser og koncepter ned på os som børn. Medafhængighed blev injiceret i os og blev til vores kerne.

Vi tog medafhængigheden med os, ind i voksenlivet. Og hermed fulgte også troen på kærlighed, som et fast forankret synonym med ofringen af ALT i os for et andet menneske. 

Dette er naturligvis ikke et sundt mønster.

Modafhængighed opstod af det samme traumatiske familiemiljø. Dog med mindre dannelse og med mindre overgivelse fra den afhængige. I modafhængigheden befinder sig mere modstand og mere “krig” i relationen. Den modafhængige giver igen. Og trækker sig efterfølgende. Kærlighed bliver til en kærlighedsfobi.

Den modafhængige lærte i barndommen, at grænserne ikke blev respekterede, hverken i hjemmet eller i kærlighed, som ikke var kærlighed, men usund tilknytning til de primære omsorgspersoner.

For både den medafhængige og den modafhængige er det karakteristisk, at man “linker” til et andet menneske, ligsom en klips til to stykker papir.

Hvor den medafhængige ofrer alt i sig selv til den anden i relationen, (som går efter hele sjælen), har den modafhængige lært, at “kærlighed” betyder slaveri, tortur, at blive sat i gæld til den anden, at blive straffet og lidelse.

Den modafhængige skubber derfor alt det væk, som minder om noget, der kan blive følelsesmæssigt kompliceret og smertefuldt.

Og det er netop det at skubbe noget væk fra sig, som er særligt kendetegnende ved den modafhængige, hvor den medafhængige kobler sig på mennesker.

Begge afhængighedsformer udgør en usund tilknytning, som er tillært i det dysfunktionelle familiesystem.

De to afhængighedsformer ligger klods op af hinanden, som brug og misbrug. For det vi lærte som børn var, at kærlighed kan leve side om side med misbrug.

Den modafhængige person er ofte også medafhængig. Det starter som oftest med medafhængighed, og bliver senere til modafhængighed. Forskningen i psykologien påviser også dette skisma, som to kløfter i den dysfunktionelle familiedynamik.

Modafhængighed ligner på flere områder narcissisme og borderline personlighed, men behøver ikke at være nogle af delene, selvom den modafhængiges opvækst også har rod i tilknytningstraumer, C-PTSD traumer og medafhængighed, ligesom narcisissisme og bordeline.

Medafhængighed har desuden flere ligheder med narcissisme, da selvopfattelsen i begge afhængighedstyper har rod i den anden person. For den medafhængige gælder det, at selvopfattelsen eksisterer, men er svag.  Hvorimod narcissisten ikke besidder en egentlig selvopfattelse, da alt i personens liv afhænger af forsyninger fra andre, for at opretholde egoet og det lave selvværd. Narcissisten rekrutterer mennesker som objekter. For uden disse forsyninger, findes kun en tom skal tilbage. Narcissistens sjæl er hul og tom. Besidder ingen empati overhovedet.

Det er ikke ualmindeligt for den modafhængige at være rigid og hård mod sig selv, f.eks. som træningsfanatiker eller arbejdsnarkoman. Følelserne hos den modafhængige følger et mønster, hvor personen konnekter ved “skub væk og hiv tilbage” dynamikker. Hvis nogen kommer for tæt på, skubber den modafhængige personen væk, men fortryder det ofte senere.

Den modafhængige har desuden, ligesom narcissisten, et grandiost selvbillede, med behov for at have ret. Personen kan virke udelukkende og straffende på andre. Det ene øjeblik er man venner, og derefter kan man blive anklaget eller ignoreret. Det er det ego-centrerede og falske selv, som driver den modafhængiges sjæl.

Befinder du dig i en relation med en modafhængig person, vil du formentlig opleve forvirring og smerte. For der skal næsten ingenting til at trigge den modafhængige. Det handler om at overleve det psykiske klima imellem jer, hvor du bliver nødt til at gå på æggeskaller, for ikke at blive straffet eller kasseret. Med mindre du har modet og selvværdsfølelse nok til at vælge at stå op for dig selv og sige fra. 

Der er nogle forskere i psykologi, som mener, at modafhængige har haft rollen som syndebuk i den dysfunktionelle familie, som gjorde, at barnet isolerede sig og blev depressivt. Det lyder ikke usandsynligt.

Men hvad kan du selv gøre i forhold til med- og modafhængighed i dit eller dine nærmestes liv, for at blive fri? 

Det vigtigste er AT VÆRE I HELBREDELSE, fremfor at fokusere på at være helbredt. Det kan dog ske.. ved et Guds mirakel, som jeg selv har oplevet på mange områder, men ofte bedrager vi os selv, når vi siger, at vi er helbredt.

Det næste vigtige er at huske på, at det er bedre at indtage en ydmyg holdning og acceptere, at vi blot er mennesker, med fejl og mangler.

Det vi lærte i barndommen blev primet ind i os. Så derfor er det en udfordring for os voksne børn af dysfunktionelle familier at blive fri fra de to afhængigheder, som skaber så mange forvirrende og vanvittige dynamikker og skrøbeligheder i vores karakter. Hjernen har taget skade af den tidlige priming med monstrøs dysfunktion.

Her er nogle ledesnore, som kan hjælpe med at føre dig hen til et bedre sted, med mere følelsesmæssig ædruelighed, som jeg kalder det. Det er også et ord, som anvendes i 12-trinsprogrammerne. 

  • Du må have mere af Gud og mindre af dig selv. 
  • Du må vide, at uanset om der er tale om med- eller modafhængighed, borderline eller narcissisme, er det bedst at holde dig væk fra at investere dig selv i relationer, hvor de to afhængighedsformer er drivkraften i forholdet.
  • Du må afholde dig fra at investere dig selv i en relation, som skriger til himmelen om, at det her drejer sig om at “fixe” den anden person. Eller om, at du får et “fix” af at være noget for den anden.

Du hverken kan eller skal være brandslukker eller økonomisk rådgiver for din partner. For det stopper aldrig. Du kan ikke lave om på andre. Læs mere om at komme ud af den medafhængige tåge her

Tænk een dag af gangen.

Tænk følelsesmæssig ædruelighed først.

Dette kræver 

  • Empati og indlevelse i din egen situation
  • Indre arbejde på dit selvværd og din identitet (Hvem er jeg?)
  • Daglig overgivelse til Gud, din Højere Magt, som har højere tanker om dig, end du selv har om dig selv
  • Grænsesætning
  • Og en proces, hvor du kommer ud af offerrollen

Afslutningsvis må du forstå, at kærlighed er en beslutning, ikke en følelse. Det er en aktiv handling, som kræver viljen fra din side.

Der står meget godt om viljen og kærlighed i Bibelen, bl.a. at vi skal holde fast i den indbyrdes kærlighed.

Læs 1. Peters Brev 4, 7-8 her

Følg med på Narcfri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Medafhængighed og modafhængighed hører sammen som brug og misbrug

  • Admin