(Læsetid: 4 min.) At være medafhængig er at være medmisbruger. Man er en behager af andre mennesker, på egen bekostning. Medafhængighed er knyttet til en tvangspersonlighed, som vil gøre alt for at få den andens accept og anerkendelse. 

Den medafhængige personlighed kan også være en person, som skælder meget ud og truer og tryner sin partner til at lave sig selv om. Men alligevel tager den medafhængige partneren tilbage.

At være medafhængig kan sammenlignes med at være en dørmåtte. For den medafhængige har et ubevidst sygeligt behov for at blive trådt på og ultimativt forladt. 

Den anden part i relationen med en medafhængig, kan f.eks. både være narcissist og samtidig aktiv eller tørlagt, dvs. passiv alkoholiker. Idet både narcissisten og alkoholikeren er misbrugere, og derfor opsøges de af den medafhængige. For her er noget at tage fat på. Her er en, man kan hjælpe eller “fixe på”. Misbrugeren drager dog også fordel heraf, da personen samtidig også er medmisbruger, begge dele. For misbrugere har brug for dig og ikke brug for dig.

Den tørlagte alkoholiker er en person, som ikke drikker længere, men som sagtens stadig kan have alle symptomerne, som en aktiv alkoholiker, såsom: irritabilitet, rastløshed, egoisme, utilregnelighed, ustabililtet, og personen vil være ladt alene. Det er derfor dig, der hele tiden må have dine “følere” ude. For hvilket humør er personen mon i, i dag?

Personen, som du er medafhængig på, er altså misbruger, men også medmisbruger. Han eller hun har, ligesom dig, også et sygeligt behov for at blive forladt.

Men som medafhængig er du for nem for din partner eller din misbrugende ven. Du er nemlig en behager: Du hjælper personen økonomisk. Du ordrer praktiske ting og besværligt papirarbejde, som ikke er dit. Du sender måske ovenikøbet penge afsted til personens forældre, som “ikke har så meget at gøre godt med”. Og alt imens er din misbruger dygtig til sælge sin offer-rolle for dig. For misbrugere markedsfører sig typisk som “det stakkels offer”. Den kloge misbruger gør det dog altid subtilt. Det ligger lidt mellem linjerne. Men alt dette er du villig til at gøre, for at få “dit fix”, lidt opmærksomhed, anerkendelse og følelsen af, at du har en funktion. For så længe personen “hænger på” og giver dig sex til gengæld, (som du muligvis forveksler med kærlighed), for din rolle som “kæreste”, så længe kan du være i illusionen om, at I har et forhold.

Men når det kommer dertil i jeres relation, hvor du helt har opgivet personen, fordi du ikke får nok til gengæld, for din kærlighed, dine penge og din praktiske hjælp – din energi er opbrugt, du ligger måske hen som en slatten klud, en forladt fugt, fordi du helt har opgivet at få kærlighed til gengæld, helt opgivet personen, så begynder personen igen at give dig opmærksomhed. Og selvom, det er den samme person, som du tror, du har et “kæresteforhold” med, er det en misbruger. Du ved det bare ikke. Det er ikke gået op for dig endnu.

Nu kommer personen og vil ha dig igen. Han eller hun skriver måske smigrende SMS’r til dig. Ringer ovenikøbet og forlanger, at I skal ses. Giver dig blomster, som du dog selv måtte minde personen om at gøre, hvis det skulle blive til noget imellem jer igen. Men nu vil du give det lidt tid, og se det an. 

Personen fortæller dig, at nu skal det blive anderledes. Fordi du er en så vigtig del af personens liv. Nu søges partnerskabet igen, og personen fortæller dig, at du var forkert på den. Du havde misforstået. Og du tog fejl. Nu bliver du behaget af den anden part.

I to ligner hinanden. For I har begge brug for at blive trådt på. Du har det selv sådan, at de træk, som du har overfor den, du elsker: behagesyge, loyalitet, sødme, omgængelighed, venlighed, den andens behov først, tilsidesætter dig selv osv., de selvsamme træk er du ved at kaste op over hos andre. Derfor forelsker du dig aldrig i den type. Du forelsker dig i noget dysfunktionelt, som kun kan give dig smerte.

Du bliver nødt til at kigge dybere ind i dig selv nu. Ind i DINE værdier og behov. Og elske dig selv først. For den eneste måde, du kan vokse på er ved at give slip. Du bliver nødt til at passe på dig selv. Der er ingen andre, der kan gøre det, og SLET IKKE din misbruger.

Men grunden til, at det er så svært, det er fordi, at du som medafhængig følger et indgroet mønster, som du har lært. Ydermere er der til den medafhængige personlighed knyttet andre afhængigheder, såsom bl.a. relationsafhængighed og sex- og kærlighedsafhængighed. 

Her er 7 facts om medafhængige, som du kan tænke lidt over:

  • Medafhængige har problemer med at sætte grænser og skabe sunde prioriteter
  • Medafhængige har problemer med at vedligeholde de grænser, som er sat 
  • Medafhængige er gode til at være “ovre i den anden person”, og bruger tiden på at skulle lave om på den anden, i stedet for at koncentrere sig om sig selv og Gud
  • Medafhængige behandler sig selv som dørmåtter, men tror virkelig, at de gør en god og ærefuld gerning
  •  Medafhængige tager ansvar for andres følelser
  • Medafhængige lever i fremtiden: “Hvis bare jeg ordner det her..  så sker..
  • De 14 karaktertræk i ACA, også kaldet “tjeklisten”, i 12 trins programmet for voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier kan, efter min bedste overbevisning, sammenlignes med 14 eksempler på medafhængige. Se de 14 træk her 

Den bedste medicin til at slippe ud af den medafhængige tåge, består af tre grundpiller:

  • En åndelig opvågning
  • Kast dig ud i et intenst selvudviklingsforløb
  • Længselen efter et Guds forhold

Følg med på Narcfri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kom ud af den medafhængige tåge

  • Admin