(Læsetid: 3 min.) Der er snart valg i USA. Og mainstreammedierne kører på fjerde år deres hets mod den siddende amerikanske præsident. Han bliver kaldt alverdens ister, herunder også narcissist.
Folk elsker at hade en karikatur af virkeligheden. Det at hade et menneske og stille sig selv op som “den store etiker” i sammenligning, handler ikke om at kende den anden person, at vide hvem han er, men om at elske at hade en karikatur. Der er intet andet i det. Og så har vi noget at snakke om.
Men faktisk er det uinteressant at beskæftige sig med narcissistiske personligheder derude i verden. For det tager opmærksomheden fra os selv. Fra at se på os selv. Og SELV blive til ordentlige mennesker. Til dem, vi kan holde ud at se på i spejlet.
Den eneste vigtige narcissist i din verden, er den narcissist, som knuste dit hjerte. Det var den første narcissist i dit liv, som var en eller begge dine forældre og måske dine søskende. Her begyndte det hele og her ligger også svaret til din frihed.
Vi skal ikke have så travlt med de andre, kun med os selv.
Vi mødte genkendelsen fra vores barndom i vores relationer med narcissistiske personligheder. Og det havde Gud en mening med.
For det narcissistiske misbrug mindede os om noget, vi tidligere har været udsat for. Og det vil blive ved med at opsøge os, indtil vi får en åbenbaring, vender om og går en anden vej.
Det, vi oplevede, har rod i den dysfunktionelle familiestruktur. Det har “sat sig” på hjernen i os. Og er blevet til en sensibilitet eller en følsomhed i vores karakter.
Det er derfor vigtigt, at vi begynder at undersøge hvilke regler og åndsmagter, der var på spil i vores barndom, som vi derefter kan genkende (og få afmonteret) i de dysfunktionelle relationer i vores nutid. Vækker de genkendelse til noget, vi oplever i dag? Så må vi sætte ord på dem og bede dem forlade os i Guds navn. Vi skal ikke mere klikke med en narcissist.
Min helbredelseshistorie har været en omorganisering af min hele personlighed. Fra bunden af og op. Alle puslebrikker måtte samles påny. For at skabe en anden forståelse og mening, end den jeg havde med mig fra tidligere. Det var et stort, men godt projekt.
I min magtesløshed og fortvivlelse fik jeg åbenbaringerne, som hjalp mig ud af det åndelige fængsel, med afhængigheder af de dysfunktionelle relationer.
Sandhed på sandhed om dynamikkerne i den dysfunktionelle familie blev piv-synlige for øjnene af mig. Og de ledte mig til mere frihed. Og til den person, jeg er blevet til i dag, hvor afhængighederne omkring voksen-barn problematikker, sex-kærlighed og medafhængighed stadig mister mere af deres ækle tag på mig, dag for dag.
Fortidens narcissistiske fantasimænd i mit liv, står i dag for mig som sære, uvirkelige individer. Uendeligt tomme og ligegyldige.
Ikke desto mindre bærer jeg dem stadig i mit hjerte. De har hver og en fået en plads, for der er plads nok i hjertet på den menneskelige, men som et fjernt og fremmed vagt minde af en lammende, dog indsigtsfuld oplevelse, som kun den levende, kærlige Gud kunne vise mig, og udfri mig fra, ved et sandt mirakel.
Det var en oplevelse, som vendte alt på hovedet for mig, fra ondt til godt. På et øjeblik. Da jeg mødte den levende, kærlige Gud i min stue, efter en enkel bøn til Jesus.
Han er der virkelig. Vi skal bare søge ham. Han vil gerne mødes – også med dig, som læser dette.
På det ubevidste plan, har jeg stadig en svaghed for narcissistiske personligheder. Jeg er overbevist om, at både min far og min storebror var narcissister. De mindede på mange måder om de fantasimænd, jeg kendte i fortiden, som var mestre i at highlighte gamle barndomssår.
De narcissistiske mænd er fantasimænd. Og det skaber en skævvridning af virkeligheden i relationen, som vi allerede er blevet primet med i den tidlige barndom, hvor alt jo også var skævvredet fra starten.
Jeg søgte og søgte, med lys og lygte, efter den Ene sande Gud. Og jeg fik svar:
Gud er Kærlighed!
Og møder os, lige der hvor vi er. Ikke i vores perfektion. Ikke når vi er klar. Men der hvor vi er, lige NU. Hvor hjertet er åbent for ham.
Jesus siger i Matthæusevangeliet 7:7 “Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer”. Se her
Bed om at blive fri og befriet.
Tak.
Skriv gerne din kommentar nedenfor. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.
Følg med på Narcfri
Artiklen får mig til at mindes en yogalærer. Vi lavede en øvelse, der udfordrede balancen, og når man så de andre i spejlet var det svært ikke at grine, men man mistede selv balancen. Yogalæreren sagde altid, glem de andre, fokuser på jer/dig selv. Når man ser på de andre forsvinder fokus og man mister balance, det var livskloge ord. Måske kopierer man ubevidst de andre? Men der er noget sandt i det. I yoga konkurrerer man kun med sig selv, hver person på holdet er på sit niveau, så bruges tiden på at se på andre får man ikke øvet sig helt konkret. Mener nok det kan overføres psykologisk til at bevare energien hos sig selv. Problemet er så, at i en dysfunktionel sammenhæng vænnes hjernen til hele tiden at fokusere på andre, andres behov. Både den mentale og praktiske balanceevne er virkelig underudviklet.
My brother recommended I would possibly like this web site. Melinda Konrad Shafer
Good article! We are linking to this great content on our site. Keep up the good writing. Kay Fletch Katerina
Everything is very open with a clear description of the challenges. It was truly informative. Your website is very helpful. Many thanks for sharing. Francine Ezri Masterson
I dugg some of you post as I thought they were invaluable handy. Martguerita Henderson Tennies
Thank you for sharing with us, I believe this website really stands out : D. Adriaens Sinclair Fiann
Thanks again for the post. Thanks Again. Much obliged. Idalia Flynn Martineau
I love reading through an article that will make people think. Also, thanks for permitting me to comment.
Tiphany Ozzy Cila
Der er lukket for kommentarer.