(Læsetid: 2 min.) Som voksne børn af dysfunktionelle familier, har vi altid været vandt til at tage ansvar. For meget ansvar.

Alt det, der sker omkring os, er vi eksperter i at vende og dreje. Og helst mod os selv.

Det er vores karakterdefekter, som kan betragtes som gode egenskaber, der er kommet ud af proportioner.

Ansvar er godt, men vi kan ikke være ansvarlige for noget, som vi ikke er herre over. (Vi kan dog bede over det).

Når vi arbejder med os selv igennem vores historie, bøn og Guds åndelige principper, erfarer vi en fortælling, som giver mening.

Vi oplevede, at vi blev mere og mere os selv, da Guds ånd blev inviteret ind.

Vi modtog en blivende indre fred og frihed, som vi ikke kendte til tidligere.

Læs mere om de 12 åndelige principper, som holder dig følelsesmæssig ædru her

Med den erfaring, vores indre oprydningsarbejde gav os, voksede vi åndeligt.

Vi oplevede en stadig større styrke, nysgerrighed og forundring over, hvordan Gud skaber veje og midler, som bringer vores liv ind på et meningsfyldt spor.

Det er Guds terapi. Du kunne ikke have gjort det selv. Gud holdt dig fast i processen. Og der skete noget, da du var klar til at modtage.

Tomhed blev til nyt liv. Og fylde i overflod.

Indre sandhed blev til ydre viden. Styrkerne blev til viden.

Dine handlinger blev mere rodfæstede. Dit udsyn mere stabilt.

Du mærker genkendelse og kropslig genklang.

Bonusord:

De fire dyder i stoicismen: visdom, retfærdighed, mod og mådehold (moderation på engelsk).

Glædelig påsketid til alle læsere.

Bliv klogere på påskebegivenhedernes drama i 4 akter, ifølge Bibelen her

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri