Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) Følelsesmæssig kviksand refererer til en emotionel tilstand, som ofte kan relatere sig til narcissisme. Det er tilstanden, hvor man føler sig fanget, drænet og manipuleret i sin relation.

Narcissisme i form af narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD) eller narcissistiske træk, kan skabe et så giftigt dynamisk følelsesmæssigt rum, at man gradvist nedbrydes  følelsesmæssigt i forhold til trivsel og velvære.

Her følger en beskrivelse af, hvordan følelsesmæssig kviksand opstår, og hvad tilstanden indebærer:

Følelsesmæssig kviksand opstår som en tilstand, hvor man gradvist synker dybere og dybere ned i negative følelser, som følge af den narcissistiske persons adfærd, en adfærd som ikke giver mening.

Jo mere man kæmper for at komme fri, jo mere fanget føler man sig, ligesom i rigtig kviksand.

Narcissisten skaber et psykisk rum, hvor man konstant skal føle sig usikker, skyldig eller utilstrækkelig.

Dette kan gøre det svært at bryde fri fra relationen og genvinde sin emotionelle balance, hvis man er følelsesmæssigt forbundet til narcissisten.

Narcissistiske personer har ofte et overdrevent behov for beundring. De mangler empati og bruger andre til at opfylde egne behov. Dette fører til adfærdsmønstre, for at fange deres partner, ven eller familiemedlem ind følelsesmæssigt, som eksemplerne nedenfor kan vise eksemplerne på.

Manipulation og gaslighting

Narcissister bruger ofte gaslighting, hvor de får dig til at tvivle på din egen virkelighed (“Det sagde jeg aldrig” eller “Du overreagerer”). Det skaber forvirring og usikkerhed, som gør det svært at stole på egne følelser og opfattelser af en situation.

Skyld og skam

Narcissister projicerer deres egne fejl ud på andre, for at få dem til at føle sig ansvarlige for deres humør eller problemer. For eksempel kan de sige: “Hvis du bare havde gjort det her, ville jeg ikke være vred.” Dette skaber en konstant følelse af ilegitim utilstrækkelighed hos offeret.

Kærlighedsbomber og devaluering

I starten af relationen kan narcissisten overøse dig med kærlighed og opmærksomhed, hvilket skaber en stærk tilknytning. Senere skifter personen til kritik, nedgørelse og kulde (devaluering). Dette efterlader den anden forvirret. Og det kan medføre en konstant søgen efter den oprindelige “kærlighed”.

Følelsesmæssig udmattelse

Narcissister kræver konstant opmærksomhed og beundring, som virker drænende følelsesmæssigt. Man bruger al sin energi på at tilfredsstille dem, men får sjældent noget tilbage, hvilket i værste fald kan føre til udbrændthed.

Isolation

De kan isolere dig fra venner og familie, ved at så tvivl i dig om deres intentioner eller de kræver al din tid uden om dit netværk. Hvis du ikke har et støttenetværk udover relationen, er der risiko for, at du bliver afhængig af narcissisten. Dette gør det sværere at bryde fri.

Selvfordømmelse

Som tiden går vil du internalisere narcissistens kritik og begynde at tro, at du ér problemet. Dette kan nedbryde din selvfølelse og gøre det svært at sætte grænser eller forlade relationen.

Konsekvenserne af følelsesmæssig kviksand er lavt selvværd, en følelse af værdiløshed, angst, depression, traumebinding, en følelse af magtesløshed og fysiske symptomer på stress, såsom søvnløshed, appetitløshed, maveproblemer og hovedpine.

Hvordan kommer du ud af det?

For at man skal kunne bryde fri fra den følelsesmæssige kviksand, kræver det tid, selvbevidsthed og støtte udefra.

Først og fremmest må du

  • Genkende mønstrene, lære om narcissisme, og få en klar åbenbaring af, hvordan narcissistens adfærd har påvirket dig igennem tiden. Viden er det første skridt. Viden er magt.
  • Gå i dybden med læring om narcissisme og dens påvirkning i dit liv. Genkendelsen kommer i etapper.
  • I denne erkendelsesproces er grænsesætning essentiel. En af måderne at sætte grænser på, er ved at begrænse kontakten med narcissisten, og hvis det ikke er et familiemedlem, undgå kontakten helt. Det er meget svært, men afgørende for at kunne hele fra følelsesmæssig kviksand.
  • Søge støtte udefra. Det kan man gøre ved at tale med fortrolige, be selv og med andre og søge en terapeut, der kan hjælpe en på vejen med at genopbygge selvfølelse og give værdi til de oplevelser, som blev taget fra dig.

Det er en rejse, som kan tage hele livet, og på denne rejse er selvomsorgen essentiel.

Du må prioritere de aktiviteter, som giver dig glæde, ro og mentalt styrker dig.

Hvis du vælger at bruge en terapeut på rejsen, er det vigtigt, at det er en med erfaring i traumer og narcissistisk misbrug. Det skal være en, der kan hjælpe dig med at bearbejde oplevelserne ud fra en familiesystemisk og narrativ tilgang. Det vil hjælpe dig med at bryde traume-bindingen.

Det er muligt at komme sig efter en narcissistisk relation og genvende den følelsesmæssige frihed og styrke, men for nogle af os, vil der være en sensitivitet overfor narcissistiske personer, dvs. nogle har en særlig modtagelighed i forhold til at relatere sig til en narcissist.

Det kan have med barndommen at gøre, og har det ofte. Jeg talte engang med en partterapeut, som fortalte mig, at når man laver parterapi, så handler det faktisk om enkel-terapi.

Parterapi handler i virkeligheden om, at hver person skal bearbejde sine barndomstraumer alene og i dybden. Terapeuten havde et godt kendskab til narcissisme og mere end 30 års erfaring med parterapi.

Læs mere om følelsesmæssig kviksand her

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri

Følelsesmæssig kviksand