(Læsetid: 4 min.) Danmark har været ramt af corona krisen. Og det har været svært at gennemskue, hvad det hele handlede om, og hvor alvorligt det var. Politikerne tog alle forholdsregler i brug, spredte en masse frygt, og på den måde ændredes mange ting sig i vores samfund, i forhold til hvordan vi er i kontakt med hinanden i det offentlige rum.

Vi har alle, mere eller mindre, været henstillet til at være i karantæne, som for nogle af os betød ensomhed og isolation. Og som voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier, er mange af os dybt forbundet til mennesker, igennem vores medafhængighed og modafhængighed, ligesom et forladt og forsømt barn er følelsesmæssigt forbundet med sin mor og far. Og derfor har det på mange måder været særligt smertefuldt for voksne børn. Læs om medafhængighed og modafhængighed her og her

Vi blev som voksne børn i barndommen følelsesmæssigt forladt, forsømt, svigtet og opgivet. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at vi som voksne børn genoplever traumerne, og dermed bekræfter vores adfærd, i cyklusser af følgende indre psykologiske og åndelige gentagelser:

“De havde ret. Jeg var ikke mere værd, end de par kærlighedskrummer, jeg kunne få”.

Voksne børn bekræfter igen og igen dem selv i følgende:

“Jeg er født som en fejl, og derfor er der ikke plads til mig”.

Følelserne af forladthed er kongen over alle sensitiviteter i voksne børn. Og hvis voksne børn ikke er kommet i helbredelse, vil de hele livet tiltrækkes af det samme dysfunktionelle psykologiske DNA, som deres forældre.

Der findes endvidere individer derude, narcissister og andre udnyttende personlighedsforstyrrede individer, som kender voksne børns SÆRLIGE besættelsesvanvid rigtig godt. Og det er naturligvis netop disse individer, som voksne børn dater, forelsker sig i og gifter sig med.

Det er uundgåeligt for mange af os voksne børn, som stadig lider, at vi kommer til at opleve den forladthedsfølelse, som vi har kendt i barndommen.

Vi trigges. Vi bliver sensitive. Vi bliver overmodtagelige for misbrug. Og vi mister vores følelsesmæssige ædruelighed. Og i sidste ende, værst af alt, mister vi vores egentlige identitet, som er i Gud.

Vi må derfor skynde os tilbage til Ham. Tilbage til vor Gud og Skaber. For vi er alle skabt i Guds billede, dog et billede, der blev knust af vanvid, frygt og følelsesmæssig druk i barndommen, som vi desværre bragte med os ind i voksenlivet.

Hvad kan du gøre som voksen barn i denne tid?

Du har brug for dagligt at rette din fulde opmærksomhed på Gud, og på den grundlæggende følelse af forladthed uden Ham.

Voksne børn besidder en sarthed i deres karakter, som de lever med, ligesom en insulinkrævende diabetiker lever med sin type 1 diabetes.

Idet, du holder din opmærksomhed på Gud, har du brug for at sætte navn på følelser, på den usunde tilknytning og praktisere daglig bøn. For den daglige bøn fungerer, ikke igennem en religion, men igennem en relation til Gud. Det er en samtale og et gensvar, imellem dig og Gud. Følelserne kommer på plads. Men det sker ikke altid, som du selv ønsker det. Gud vil altid noget bedre.

Vi har alle brug for at kigge mere indad og op, i stedet for udad og ned. Så vi kan få mere indsigt i barndomsdynamikkerne og mere Gudskontakt. Herfra kommer den indre helbredelse.

Ånden fra Gud kommer os til hjælp i vores magtesløshed, siger Bibelen i 2. Korinterbrev, kapitel 12 her

Voksne børn har brug for at komme ud af benægtelsen, hvilket vil sige, at du tager ejerskab over dit liv og handlinger.

Du har brug for at komme til at se det, der skete, som det, det var. Og forstå det, som det, det betød for dig. Sætte navn på det, som det, det føltes for dig. Og agere på det, uden at reagere på det.

Du bliver ekspert i din egen forladthedsproblematik.

For dem af os, der er i parforhold, må begge parter være i helbredelse, for at det kan lykkes. Det har begge parter brug for, for følelserne stopper ikke før, vi stopper med at tolerere den vanvittighed og den dybe smerte, som vi tidligere tillod.

Mange voksne børn har også en lille grå og krævende personlighed med som passagerer. Den må vi særligt vogte over og holde i kort snor.

En del voksne børn har brug for en terapeut eller en coach, som forstår deres dysfunktion. Og derfor må det være en person, som kan skære igennem benægtelsens forladthedstraumer, reaktioner og den vanvittige dans med det dysfunktionelle i tidlige og nuværende relationer, som en kirurg skærer igennem med en laser.

Familiedysfunktionen kører sit eget liv i voksne børn. Men dets dynamikker behøver ikke blive ved med at være en del af os. Den er dog så snedig, og kan gemme sig i roden af bitte små, spidsfindige ting, som kan blive blæst op til store kampe, som ingen steder hører hjemme.

Det er vigtigt, at du fortsat arbejder med at afmontere det falske selv og den usunde tilknytning, ved bøn og Gudskontakt, som vil føre dig henimod mere af det sunde, mere følelsesmæssig ædruelighed, mere liv og glæde.

Følgende psykologiske og åndelige redskaber kan hjælpe dig i processen:

• Gør helbredelse til din livsstil.
• Lær at lytte dobbelt så meget, som du taler. Der er en grund til, at Gud skabte dig med en mund og to ører, så du skal lytte dobbelt så meget, som du taler.
• Træd ud af offermentaliteten.
• Stop den overgearede kobling til andre mennesker, og kobl dig på Gud i stedet ved bøn og aktiv lytning til Gud.
• Skab dit eget rum. Vær ikke infiltreret i andre. Vi er skabt for hinanden, men vi er også separate, individuelle mennesker.

Meget handler om triggere og om hvordan vi agerer på dem. Læs også om triggere her

Pas på hinanden derude.

Take care.

Følg med på Narcfri