(Læsetid: 3 min.) Når julen nærmer sig, vil mange af os voksne børn af dysfunktionelle familier ofte opleve at få flash-backs. Tilbage til en barndom, hvor barnet i os ikke fik lov til at lege og være barn. Men altid skulle tække de voksnes følelsesmæssige udsving, endsige udholde deres evindelige egocentrisme og ustabilitet.
Det psykiske miljø kunne skifte fra fra dag til dag. Fra time til time. Fra minut til minut. Ja, fra sekund til sekund.
Nu hvor vi er blevet voksne, sidder skaden stadig i os. Det er derfor så vigtigt for os, at vi tager os Kærligt af os selv. Og af det skadede indre barn, som er en del af vores virkelighed, ved at vi udvikler os til at blive gode til at sætte grænser for os selv og andre.
Du er sandsynligvis i følelsesmæssig besættelse, hvis du prøver at regne noget eller nogen ud, i forhold til hvordan du skal agere. Eller i forhold til dine overvejelser omkring hvor du skal holde jul. Og sammen med hvem.
Kan du overhovedet holde til endnu en jul sammen med den dysfunktionelle familie, uden at skulle gå på kompromis med dig selv?
Når du opdager, at du er ved at komme i følelsesmæssig besættelse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kommer tilbage til dig selv. Og straks begynder at nære det indre barn, som har brug for din Kærlige opmærksomhed.
Gud elsker dig ubetinget, og du må have det samme syn på dig selv, som Gud har.
Ifølge Bibelen blev du skabt i Guds billede. Se Første Mosebog 1, vers 26 her
Bibelen siger endvidere, at du er værdifuld, en perle i Guds hånd. Læs gerne Fars Kærlighedsbrev her
Og lidt om at sammenligne sig..
Når du sammenligner dig med andre, risikerer du at gå i følelsesmæssig besættelse. Desuden er det at sammenligne sig en ukærlig tanke at have overfor sig selv. Tænk over det, næste gang det sker. Og distancer dig fra tanken. Skift den ud med en kærlig tanke eller en kærlig handling.
Du har brug for at trække dig hjem til dig selv. Og komme i kontakt med din inderste kerne. Bede og lytte til svaret fra Gud, Din Højere Magt.
Vær så god ved dig selv, som om at livet afhang af det. For det gør det.
Vi skal kunne være i vort eget skind og have det godt med det.
Følgende 12 regler for selvomsorg kan hjælpe dig væk fra følelsesmæssig besættelse og henimod følelsesmæssig ædruelighed, når julen nærmer sig, eller hvis du har det svært med det hele.
- Vend tilbage til dig selv. Træk energien hjem. Giv slip og lad Gud.
- Find ind til sindsroen ved tilbagetrækning, bøn og taknemmelighed.
- Fasthold din fundne følelsesmæssige ædruelighed med gode vaner for dig selv.
- Afstå fra drama de næste 24 timer (24 timer af gangen)
- Hold op med at fixe på andre eller kontrollere en situation. Lad de andre være.
- Hold dig tæt til Gud, din Højere Magt og tag fat om nældens rod, som i dit tilfælde er “hjerneknepperiet”. Lad det gå. Det er ikke det værd. Gud har styr på sagerne, ikke dig.
- Afstå fra sex- og kærlighedsafhængighed de næste 24 timer (24 timer af gangen)
- Skriv en “to do” liste for dagen. Når du 1-3 ting i dag, er det godt gået!
- Vær ikke så hård mod dig selv. Men vær kærlig. Ubetinget Kærlig. Gør det hyggeligt for dig selv op til jul. Pynt op. Spis god mad. Få trænet.
- Vær sammen med glade mennesker, som aldrig tager dine grænser ilde op, men som forstår dig og respekterer dig.
- Hav løbende samtaler med de nære i dit fællesskab. F.eks. fra 12-trins fællesskabet, kirken eller en åndelig ven eller vejleder.
- Gør dit trinarbejde. RAI (Recognize, Allow, Investigate), d.v.s. erkend, tillad og undersøg hvad der foregår i dig lige nu.
Tag det roligt. Du er ikke den eneste i verden, som har noget at slås med. Der er mange.
Vi slutter af med sindsrobønnen her
Skriv gerne din kommentar nedenfor. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.
Følg med på Narcfri
My brother recommended I might like this blog. He was entirely right. This post truly made my day. You can not imagine just how much time I had spent for this info! Thanks!
I saw a lot of website but I think this one has something special in it.
I think this is one of the most vital information for me. And I am glad reading your article. But wanna remark on some general things. The website style is perfect, the articles is really excellent : D.
Good job, cheers
Jul med sig selv er fantastisk, ingen dramaer eller konflikter. Pakker altid gaver ind til mig selv, dug på bordet og pænt tøj. Dejlig musik og ro. Mulighed for en god travetur. Desværre er der mange, der åbenbart føler sig provokeret eller fravalgt? Men roen er magisk og helende, juleevangeliet læses højt og salmer giver en stemning, selvom jeg er alene. Det er også jul på mine præmisser, i stedet for altid at være gæst hos andre, der lige missede noget bedre. Køber altid et lille træ i potte og vælger et tema i julepynt, da der ikke er plads til al min julepynt på et lille træ. Men hele december tænder jeg juletræet hver dag. Det giver en ro og glæde, det manglede jeg som barn.
Der er lukket for kommentarer.