(Læsetid: 5 min.) Traumebonding er et fænomen, som bruges af narcissister og narcissistiske personligheder. Det er en ulogisk form for binding til et andet menneske. Det drejer sig om at få det andet menneske overinvolveret i sig til en binding. Og det er en binding, som ikke giver nogen som helst rationel eller følelsesmæssig mening. Derfra kommer også udtrykket kognitiv dissonans, dvs. kognitiv disharmoni, noget ulogisk sker. Og en traumebonding bliver til.

Os, der har prøvet at være ramt af traumebonding og kognitiv dissonans og er kommet ud på den anden side, vi ved, at det var det, der gjorde, vi holdt ved. Det var også det, der gjorde, at vi kom med alle mulige undskyldninger og forklaringer på, hvorfor vi stadig var overinvolveret i en narcissistisk misbruger.

Det var ydermere det, der gjorde, at vores identitet begyndte at krakelere og bryde sammen.

Vi rationaliserede misbrugerens adfærd, i stedet for at mærke indad, ind i følelserne, ind i vores ånd. Vi tænkte på et ubevidst, dybere plan, at vi nok ikke var mere værd, end de par krummer, som misbrugeren gav os. Vi var derfor nødt til at kæmpe for forholdet.

Vi skulle være dygtige til at regne personen ud, så vi igen kunne få den første tid tilbage, der hvor alt var godt og smukt. Vi prøvede at “fixe” relationen. Og vi tog alt for meget ansvar.

Hvis du har oplevet noget lignende, så har du også bemærket, at tingene begynder at ændre sig og blive mere og mere kompliceret. Du begynder at blive forvirret af de misvisende og modsatrettede beskeder, som misbrugeren giver dig. Men fordi, at der har været noget godt i starten, begynder du at miste fodfæste. Din hjerne er skyllet med kærlighedshormonet oxytocin og velvære hormonet dopamin. Dopamin er den samme neurotransmitter, som har ansvar for kokainafhængighed. Du er nu knyttet til denne sjæledræbende overinvolvering i et andet menneske, som kaldes traumebonding.

Og det er netop traumebonding, som forklarer hvorfor hjernen beslutter sig for at holde torturen ud, og lave tvivlen komme den anden til gode.

Det er desuden stresshormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin, som bidrager til afhængigheden. De giver dig suset og den tvangsmæssige adfærd.

Traumebonding, med sin rod i kognitiv dissonans, blev først undersøgt af den amerikanske socialpsykolog Leon Festinger. Han beskriver tilstanden som psykologiske stresssymptomer, som kommer af modsatrettede trossystemer, attituder og adfærd. Dette forårsager usund stress, som producerer tortur i den traumeramte, som motiveres til at reducere ubehaget, ved at retfærdiggøre den stressfulde og konfliktfyldte situation, enten ved at føje ting til ens kognition (dvs. ens tænkning eller forståelse), undgå sociale situationer eller modsatrettet information.

Et eksempel:

“Jeg undrede mig ofte, med smerte over, hvorfor han ikke gjorde mere for at vores relation skulle udvikle sig. Efter alt det, han sagde til mig hele tiden. “Jeg elsker dig” og “jeg savner dig”. Og han sagde så overbevisende, at han aldrig havde oplevet noget lignende. Denne relation var så speciel for ham”.

Det er tankevækkende hvad den kognitive dissonans og traumebonding kan gøre ved et menneske. Vi mister respekten for os selv. Vi kasserer os selv igen og igen. Og alt imens, er vi stadig overinvolveret i en misbruger, som i virkeligheden for os blot er et tomt, ligegyldigt individ, uden skyggen af de kvaliteter, vi efterspørger.

Vores kærlighedsafhængighed og empatiske, åbensindede måde at møde verden og andre på, overbeviser os imidlertid om, at når vi virkelig holder af et menneske, så betyder deres glæde mere end vores egen.

Hvad skal vi gøre i denne situation?

Tanken er smuk og god, men hvis vi åbenlyst tiltrækkes af følelser af den skam og kassering, som vores misbruger hele tiden lægger over på os, ved ikke at arbejde på en positiv relation, så er det ikke torturen værd.

Vi skal over på den anden side af traumebondingen. Og det kommer vi ved at trække os helt og endegyldigt ud af relationen, væk fra personen og gøre noget radikalt godt for os selv.

Og vi bryder alle sjælebindinger med vores vilje og vores bøn.

Vi skal også væk fra den idé om, at det var os, der var forkludret og besad alt skyld. Vi skal trække os hjem til os selv.

Vi skal blive ved med at be og overgive alle de negative følelser til Gud, vores Højere Magt.

Vi skal gøre noget radikalt godt for os selv.

Hvis du gør dette, vil du efter 3-6 måneder komme til at opleve, at du begynder at se situationen mere klart. Du ser den for det den i al sin enkelhed var: en illusion, en stor fed løgn.

Du tilgiver og du får en mere neutral indstilling.

Dit sind vil nok modarbejde dig undervejs, og komme med undskyldninger og retfærdiggørelser, for at genskabe den traumatiske programmering. Men i stedet for at følge hjernens puds, skal du omfavne smerten i din krop og i det uværdige i situationen.

Du skal omfavne det hele. Du skal ikke tænke dig ud af det. De ting, du kæmper med, kan ikke klares med tankerne. De er symptomer på noget, der foregår i det ubevidste. Og det bliver du nødt til at addressere.

Du skal radikalt vende om og give dig selv den kærlighed, som du er værdig til at modtage.

Sig gerne mirakelbønnen højt, indtil du mener hvert ord. Den er her

Afslutningsvis en inspiration med en bekendelse fra “In this moment daily meditation book” fra CoDA, som kan købes her

I dette øjeblik elsker jeg mig selv. Eller jeg handler som om, jeg elsker mig selv. Jeg sørger for at få nok hvile. Jeg træner. Jeg giver min krop ordentlig kost. Jeg lytter til mit sårede indre barn. Jeg plejer det og giver det, hvad det har brug for af næring, omsorg og pleje. Jeg lærer nyt. Jeg lytter til Guds ånd og til Guds ord. Jeg lytter til visdommen i den stille stemme. Jeg tillader, at jeg får plads. Og jeg lader masken falde af, med alle mine undskyldninger og retfærdiggørelser. Jeg er. Og det er nok.

Jeg skaber nye funktionelle regler for mig selv og mit liv. Og det er regler, som jeg ikke går på kompromis med.

Følg med på Narcfri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din traumebonding har rod i kognitiv dissonans

  • Admin