Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) Så begynder den utro narcissist ellers i hast med at servere sin narcissisme i alles påhør.

Han udstiller sin chokerede, kriseramte hustru foran sine medmennesker. Og det går stærkt i hans verden. 

Narcissisten lever i den overbevisning, at han er offeret. Og i dette tilfælde, er det er ærbart og godt at bagtale og udpensle sin nu nylige ex-hustru foran alle, relativt fremmede mennesker, som det skete her på en arbejdsplads og i et træningscenter.

Narcissisten besidder ikke evnen til at selv-reflektere. Han ser ikke, der er noget forkert i det, han gør. Han ser kun fejl i din reaktion.

Han tror alle argumenter imod hans ord og handlinger er din skyld.

For ham, var der ikke noget problem med hans handlinger, indtil du reagerede på dem.

Han tror 100% på, at det er dig, der er problemet. Og det er ham, der er offeret.

DET kommer til udtryk ved hans sladderiske bagtaleri og maleriske beskrivelse af ex-hustruen, et menneske, som for nyligt havde en betydning, som han tilbragte år sammen med, som han fik en familie sammen med, boede i hus sammen med, havde økonomi sammen med etc.

Hun har lige fået slået sit livsgrundlag væk under sig. 

Og i samme fart, som man rækker saltet over spisebordet, er hun blevet degraderet til regulært affald.

Alle i hans verden skal kende historien. I dens mange ligegyldige detaljer. 

Narcissisten besidder ikke skyggen af situationsfornemmelse, mådehold, respekt, indlevelse og medfølelse.

Her drejer det sig om en fraskilt kvinde i akut krise og sorg.

Trods sine omtrent 40 år, opfører han sig som en 17-årig, med en hjerne som en 2-årig.

Man gyses.

Ja faktisk, kan du ikke andet end ryste på hovedet over dette selvhøjtidelige fjols.

Det skal nok komme til at gå “godt” for denne populære mand.

Dette er dog kun begyndelsen til et liv i seriøs derute. 

Den utro narcissist er værre at høre på end 10 sladderhanke på een gang. 

Det er slående at se en fuldvoksen mand have så travlt med at ophøje sig selv, som den “lækre karl” han tror han er. Og han bliver ved.

Nu skal vi alle høre om den stakkel, jagtet af to kvinder på samme tid. 

Og i detaljer underlægges hans røvsyge fortælling.

For vi skal nu høre om, hvordan hun “skabte sig”, da utroskabet pludselig blev afsløret.

Vi skal også høre om hendes far. Hvordan han i detaljer teede sig vredt, da han gik ham i møde ved deres fælles hus.

Hustruen havde desuden pakket hans ting, og dem var der også alt muligt galt med. 

Og så skulle vi alle præsenteres for listen af ting, som ikke var “en skid værd”. Han blev ved.

Du tænkte: Hvornår holder manden egentlig kæft i 2 minutter? Det gjorde han ikke. Han blev ved.

Og midt i din irritation, gik det pludselig op for dig, at du lige nu fik en fortælling forærende om en narcissist. Og ovenikøbet serveret på et sølvfad.

Nu flytter narcissisten til Nordnorge. Efter sin nye flamme, da hun skal derop og arbejde. 

Du betragtede manden. Og tænkte: Hvor er han dog en kedelig, selvfed type. Formentlig sex-afhængig. 

Desuden klæbrig og nærgående overfor sine medmennesker. Med sin middelmådige fortælling, som skal presses ned over hovedet på alle i nærheden.

Hvor må han dog leve et tomt liv. 

Manden havde gjort klog i at holde lav profil. Men det kunne han ikke.

For en narcissist lever og ånder for drama. Både indeni og udenfor ham selv.

Han spreder sin dårlige karma vidt og bredt omkring sig.

Den utro narcissist er ikke noget godt forbillede for en ægtemand eller en far. Han er ikke hverken ære eller respekt værdig.

Vi ber til at Gud må møde ham og hans familie. Så han får en åndelig opvågning, som vil ændre hans liv.

Vi kan ikke ændre nogen. Kun Gud kan. 

Forskere i psykologi konstaterer en sammenhæng imellem narcissisme og utroskab. Dette kan du læse mere om her

Du er velkommen til at kommentere i 14 dage. Herefter forsvinder muligheden og kommentarerne.

Du kan altid sende en besked til Narcfri under fanen “Velkommen”.   

Følg med på Narcfri

Den utro narcissist laver en “omvendt skiderik”

  • Admin