Spring til indhold

(Læsetid: 2 min.) Arbejdsbogen om den “Den Kærlige Forældre Guidebog” fra ACA-fællesskabet findes her

Arbejdsbogen findes foreløbigt kun på engelsk her

Som voksne børn arbejder vi med løsninger til at blive sin egen kærlige forældre.

I det første løfte fra ACA står skrevet, at vi vil “opleve vores virkelige identitet, ved at vi elsker og accepterer os selv”.

Dette kan programmet og bogen hjælpe os med.

Bogen viser os, at vi stille og roligt kan blive forældre for vores indre familie. Det vil sige vores indre børn og vores indre kritiske forældre.

Vi har alle en indre kritisk forældre, mindst et indre barn og en indre teenager.

Det indre arbejde med vores indre familie er en proces, som forløber over tid, og kan være en kamp. Men ultimativt kan det blive en befriende proces, hvis vi beder Gud om at være med.

Igennem programmet lærer vi også at give os selv den sikkerhed, tryghed, omsorg, ledelse og fuldkommen kærlighed, som vi havde brug for som børn.

Og Gud, vores Højere Magt viser os, at vi er nok som vi er, på den måde, som vi er.

Vi behøver ikke at gøre noget for at være elsket.

Jesus viser os, at det er nok at eksistere.

Charlotte Rørth i bogen “Vi mødte Jesus” her

Jo mere vi lærer fra ACA-programmet, jo mere kan vi bryde den gamle lov fra den dysfunktionelle familie, om at vi ikke må tale, ikke have tillid og ikke føle noget.

Dette det var en del af familiedysfunktionen, som vi blev formet af som små børn til det, vi er i dag.

Men nu sker et radikalt skifte. Og vores Højere Magt spiller en central rolle. Vi søger og finder os elskede, blot fordi vi er.

Og derfor kan vi nu hjælpe os selv med at få tilgang til den kærlighed, som vi har inden i os. Vi kan nu vokse i opmærksomhed og i de egenskaber, vi har brug for, for at blive vores kærlige indre forældre.

Nogle af de ting, der kan hjælpe os, når vi føler os overvældede af triggere, er f.eks. at vi kan placere en hånd på hjertet, tage nogle dybe vejrtrækninger og bede en bøn for os selv, eller for situationen, vi står midt i. Og vi kan be til Gud og Jesus, som om vi taler med en ven.

Det er vigtigt, at vi får et afbræk i dagligdagen, hvor vi er milde overfor os selv, også kaldet et “mildhedsafbræk”.

Vores indre familie vil også gerne høres. Og i dag giver vi dem lov til at blive hørt.

Vi må tale med dem og hjælpe dem med at arbejde sammen, og vise dem en mere effektiv måde at elske og beskytte os i dag.

Den kærlige indre forældre tænker ikke kritisk.

For at være en kærlig forældre, må vi træde ind i førersædet med kærlige voksne egenskaber. Og skifte fortidens dysfunktionelle ord ud med sunde, kærlige ord, som er sandheden om os.

Vi har brug for at forbinde os med vores indre familie, for virkelig at forstå dem, og for at blive helbredt. Det er ikke nok bare at læse om dem.

Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.

Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.

Følg med på Narcfri

2 tanker om “Den kærlige forældre”

  1. Hej Olivia K,
    Jeg har i ny og næ kigget in til din side her, i min egen udvikling og lærdom indenfor hele felten, du skriver om. Jeg er meget nysgerrig på, hvad der driver dig til bloggen?
    Er du terapeut, eller lign? Eller er det mere en personlig sag, hvor det for dig handler om at sprede viden?

Der er lukket for kommentarer.

Den kærlige forældre