(Læsetid: 4 min.) Selvom man arbejder med følgerne efter narcissistisk misbrug og er kommet langt i forståelsen af denne komplekse relation, er det min oplevelse, at mennesker fortsat “render ind i” narcissistiske typer og bliver sårede igen og igen.
Det er vigtigt at have sig for øje, at når vi oplever en relation med en ustabil identitet, er det et rødt flag. Relationen kan sagtens virke god og charmerende, men grænserne i adfærden bliver hurtigt overskredede. Og dette kan skabe kognitiv dissonans, hvis den følelsesmæssige forbindelse allerede er opstået.
Der er to typer narcissisme. Den grandiose og den skrøbelige.
Den skrøbelige er god til at bruge de sociale koder og status gennem ydmyghed. Og er primært indadvendt. Nogle eksperter i narcissisme kalder denne type skrøbelige narcissist for “den ensomme ulv”.
Den grandiose derimod er selvsikker og ligeglad med, hvad andre tænker. Primært udadvendt, taktløs, og med tendens til storhedsvanvid.
Den grandiose narcissist skrider hurtigt ind over grænsen ved at være fysisk i kontakten. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved et hurtigt behov for at kramme sit offer hårdt. Jeg hørte for nyligt om en kvinde, som var blevet krammet så hårdt af en person, som var mere interesseret i hende, end hun var i ham, at hendes øreringe blev mast ud af ørerne, og lå på jorden. Personen krammede bare videre.
Den grandiose narcissist vil gerne hurtigt videre til det fysiske. Og bruger fysisk magt og overlegenhed som en “naturlig” del af kontakten.
Det er værd at have in mente, at en narcissist kan have træk fra begge typer, både den grandiose og den skrøbelige. Narcissistiske individer har en tendens til at svinge imellem ekstremerne. Fra det ekstravagante til det modløse og depressive.
Ved fysiske og psykiske overgreb er det som regel narcissisten, der lægger ansvaret over på ofret, ved at fokusere på den andens karaktertræk og handlinger som årsag til misbruget.
Narcissistiske individer har en tendens til at overdrive og dramatisere, når de henviser til andre eller til en given sag, som kan sætte dem i et dårligt lys. Det gøres ikke ud af anger. Men for at definere dem selv som eftertænksomme, bedre eller af højere moral. I virkeligheden er det et tegn på en skrøbelig selvfølelse.
Når narcissister overdriver, vurderer de sig selv på en oppustet og ikke flatterende måde.
Et andet rødt flag er, når en adfærd og motivation til handling baseres på at opnå godkendelse fra andre. Det du fortæller om dig selv, opfanger narcissisten. Og vupti, så har personen oplevet præcis det samme som dig. Men fordrejningen og misbrugeradfærden er karakteristisk.
Narcissistiske individer har en tendens til at se ud ad, ikke ind ad. I forsøget på at få genoprettet kontrollen med situationen. Og deres blakkede ry.
Narcissistiske individer besidder ekstremt høje standarder for andres adfærd. Men når det drejer sig om at opretholde standarder, som afspejler andres menneskerettigheder og privilegier, er deres standard yderst lav. De er lynhurtige til at give andre skylden. Og bliver let fornærmede.
Et tredje rødt flag er narcissisters meget varierende niveau af empati. Dette skyldes, at de har brug for at identificere sig med følelser og behov hos mennesker omkring dem, for at kunne mærke sig selv. Deraf kommer behovet for at kopiere den anden.
Det er svært for narcissistiske individer at sætte sig ud over egne behov, på det dybere plan. Det meste i deres liv drejer sig om dem. Og deres reaktioner på andre. Når de alligevel gør det, har det altid et formål, nemlig at få narcissistisk forsyning.
Et fjerde rødt flag er, når du i en relation oplever, at forholdet er overfladisk med seksuelle over- eller undertoner. Det kan dreje sig om, at du skal vises frem, bruges som fetish, eller lægge ører til kritik.
Narcissistiske individer kommer formentlig aldrig til fulde til at udvikle deres evne til emotionelt at regulere sig selv. Det er derfor, at de er så afhængige af andre mennesker og udefra kommenende omstændigheder til at regulere deres følelser.
Narcissister har det svært med at regulere deres følelser indefra. Det er derfor, at narcissister altid reagerer og er så manipulative. Alt er reaktioner på hvad andre siger og gør.
Mennesker, der er i forhold med narcissister beskriver, at de føler sig som objekter, da narcissisten har en ringe interesse i dem som mennesker.
Et femte rødt flag er, at narcissister er ekstremt overfølsomme overfor kritik. Og derfor reagerer de prompte med skam og ydmygelse, når de bliver kritiseret eller udstillet. De er hurtige til at slå hånden af folk, som bare gerne vil være sig selv.
Narcissister vil, til hver en tid, benægte deres fejl. Og angribe, vente på en undskyldning eller trække sig fra relationen.
Narcissister føler sig truede af andres livsglæde og klarsyn. Alt det, de ikke selv kan kontrollere, truer dem. For da kan de ikke regulere sig selv følelsesmæssigt igennem dem. De har et stort behov for følelsesmæssige forbindelser.
Et sjette rødt flag gør sig gældende ved deres variable niveauer af selvværd. En narcissistisk person har en tendens til at regulere sit selvværd igennem opmærksomhed, dvs. ved at søge godkendelse fra andre. Det kan ske gemmen åbenlys eller skjult grandios adfærd.
Nu da vi ved alt dette om narcissisme, er det tid til at tage et kig på, hvad narcissisme ikke er.
Det er vigtigt at bemærke, at når vi taler om narcissisme her, er det den patologiske narcissisme. Men denne må ikke forveksles med sund narcissisme, som er narcissisme i mindre grad.
Vi må gerne pleje sunde psykologiske behov, som omfatter vores selvværd, værdighed og velvære. Det er alt sammen vigtige behov, som er nærende.
Læs mere her
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri