(Læsetid: 2 min.) Bibelen fortæller os meget om vores forhold til os selv og til sandheden om hvem Gud er.
Mange søger efter lærere, der kan fortælle dem, hvad deres “kløende ører” ønsker at høre.
Men disse fortællinger er ofte medvirkende til at gøre dem mere sårbare over for troen på en forvrængning af virkeligheden. Og på en løgn.
I en tid hvor AI og algoritmer udvælger information, som de ved de “kløende ører” vil kunne lide, bliver det sværere og sværere at gennemskue, hvornår vi lærer det sande, det ægte at kende. Og hvornår vi bliver ofre for bekræftelsessyge og falske selvbilleder.
De “kløende ører” kan hurtigt overbevises om, at vi har ret. Og alligevel tage helt fejl.
Men vi kan også vende om. Og vælge at være dem, der søger vildt og ihærdigt efter sandheden og forståelsen af Gud og os selv.
Dette indebærer, at vi vælger at tage bevidste skridt for at overvinde sort/hvid-tænkningen. Vi skal væk fra den tankegang. For at blive modne mennesker.
Dette betyder, at vi ikke dømmer på forhånd. Men forbliver nysgerrige, stiller gode spørgsmål og gør vore opdagelser med årvågenhed og ivrighed.
Ofte er situationerne i vores liv mere komplekse end de umiddelbart ser ud til. Og en kraftfuld undervisning på de “kløende ører” kan vise sig at være baseret på en fuldstændig falsk og farlig præmis. Vi må lukke Guds Ånd ind.
I Apostlenes Gerninger 17 her fortælles os, at nogle mennesker var
..mere ædle end dem i Thessaloniki, da de modtog ordet med al iver. Og de granskede dagligt Skrifterne, for at se, om disse ting var sådan.
Altså, for at lære sandheden om os selv og Gud at kende, må vi være ivrige, modtage ordet og afveje alt op imod mod Skrifterne. Så Ånden kan møde os. Den levende Guds Ånd.
Der er kraft i ordet. Der er liv i Guds ord.
Vi kan ikke gå ud fra, at vi selv er dem, der ser klart. Også selvom vi kender sandheden i delvise stykker, kan vi have blinde vinkler.
Vi må altid være åbne over for muligheden for, at vi kan tage fejl.
Jo mere sikre vi er på, at vi kan se tingene klart, jo mere vil vi være i fare for at blive bedraget. Og det skræmmende er, at bedragede mennesker ikke ved, at de er blevet bedragede.
Jesus siger i Johannes Evangeliet 9 her
Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde. Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham: Er vi måske også blinde? Jesus svarede dem: Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser, i synd er og bliver I.
Der er ingen, som ser bedre igennem mennesker end den levende Guds Ånd.
Skrevet efter inspiration af Shane Enmegji her
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri