Spring til indhold

(Læsetid: 3 min.) Vi har fundet en gave i Gud, vores Højere Magt og i 12 trinsprogrammets fællesskab for voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier.

Da vi voksede op, forekom der med stor sandsynlighed overalt narcissistisk misbrug.

Nu har vi fået gaven og muligheder for at arbejde med os selv, og give slip på at fixe og please vore omgivelser.

Narcissistiske misbrugere er dybt investerede i sort/hvid tænkning.

Narcissistiske misbrugere overfører egen negativitet og alt muligt andet skrald fra deres fortid videre til egne børn og til andre nære relationer.

Men takket være Guds indgriben i vore liv, har vi fået os SELV tilbage. Og kan derfor tage os SELV tilbage.

For vi arbejder kontinuerligt med os selv i fællesskabet og med Gud som centrum. Vores Højere Magt, som omgiver os og oplyser os med sit helbredende nærvær.

Glæden er kommet tilbage, den barnlige livsglæde.

Jo mere viden og kærlighed, vi indtager og modtager, jo mere fornuft og selvindsigt forankres i vores sind og krop.

Disse gaver er nådegaver.

Før var vi langt ude.

Vi havde brug for Guds nåde, for at komme videre. Vi kunne ikke agere og handle i egen kraft. For da var det meste af det, vi gjorde, baseret på frygt og manipulation.

Nådegave betyder på græsk karisma, som direkte oversat betyder “gave modtaget af nåde”. Du kan læse mere om Åndens gaver i Korinterbrevet

For nylig fik jeg en liste over de 12 gaver tilsendt fra en fra fællesskabet, som jeg her vil dele.

For det er netop disse 12 gaver, som vi kan opleve, når vi retter vores fokus på 12 trinsprogrammets fællesskab, på Gud og på vores egen helbredelse.

1. VENSKAB – Da jeg startede i programmet, følte jeg, at alle bød mig velkommen. Der udstrålede en særlig slags varme og venskab. Jeg fik fornemmelsen af, at de forstod. Det var en pragtfuld følelse, især fordi jeg havde følt mig så isoleret og ensom i meget lang tid.

2. FORSTÅELSE – Her fandt jeg en forståelse, som jeg ikke kunne finde nogen andre steder. Fordi de havde levet med eller var blevet påvirket af ACA-familiesygdommen, fordi de forstod mine problemer og genkendte mine følelser og mine reaktioner. Læs mere om ACA her

3. ACCEPT – De har accepteret mig som jeg er, med alle mine fejl og mangler.

4. HÅB – De gav mig håbet om et bedre liv. Igennem programmet lærte jeg at livet er værd at leve, og at mit liv kan være glædeligt og meningsfuldt, hvis jeg vælger, at det skal være sådan.

5. EVNEN TIL AT KLARE MIG – Sindsrobønnen har hjulpet mig til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Jeg kan kun ændre mig selv. Jeg kan ikke styre andres handlinger, jeg har heller ikke ansvaret for dem. Jeg er kun ansvarlig for mine egne handlinger. Læs sindsrobønnen i sin helhed her

6. MODET TIL AT ÆNDRE – Ved at bruge de Tolv Trin, de forskellige slogans, og andre værktøjer har jeg ændret mig. Jeg forandrer mig stadig, og jeg er mere stabil og følelsesmæssig ædru i forhold til mine følelser og reaktioner. Jeg kan læse litteratur eller række ud til en fra programmet. Læs mere om følelsesmæssig ædruelighed her

7. SELVVÆRD – Ved at fokusere mere på mit eget liv, har jeg genopdaget mange interesser og talenter. Min kærlighed til ting er genopstået og jeg finder glæde i dem. Jeg har igen fundet min humoristiske sans og det føles så godt at le.

8. STYRKE OG SELVSIKKERHED – Selv om jeg er magtesløs ejer jeg styrke. I mange år prøvede jeg at forandre andre uden succes og troede, at jeg var skyld i deres problemer. Men med min nye viden om, at jeg ikke forårsagede det, ikke kan styre det, ej heller helbrede det, blev der løftet en forfærdelig byrde fra mine skuldre. Jeg indså, at jeg ikke skulle bebrejdes, og langsomt voksede min tro på Gud.

9. TAKNEMMELIGHED – Programmet fortæller os, at vi skal være taknemmelige for vores velsignelser. Jeg har opdaget, at jeg har meget at være taknemmelig for. Jeg har rigtig mange venner, som jeg ved, at jeg kan stole på, og jeg har en fornemmelse af at høre til. Jeg har et mål i livet, hvor jeg før hele tiden var søgende. Jeg lever i et frit land, hvor jeg har ret til at tale frit og tro, som jeg har lyst. Vigtigst af alt, så har jeg Gud, min Højere Magt, som vejleder mine tanker og handlinger. Før jeg kom i programmet, havde jeg tendens til at glemme, hvad jeg havde, og forstørrede ting, jeg ikke havde. I dag husker jeg at tælle mine velsignelser.

10. TRO – I de år, hvor jeg levede med familiesygdommen, blev min tro lidt svag. Efter at være kommet ind i programmet er min tro igen blevet stærk, og jeg ved, at min Gud er en kærlig Gud, ikke en hævngerrig Gud. Han står altid ved min side, og jeg kan stole på, at han vil bringe mig igennem alle livets udfordringer. ALLE.

11. SINDSRO – Roen og den indre glæde, som jeg har lært at kende igennem programmet, er vidunderlig. Den har erstattet den angst og nedtrykthed, som jeg har levet med i så mange år. 

12. KÆRLIGHED – Jeg har fundet så meget kærlighed i fællesskabet. En meget speciel slags kærlighed og forståelse. Jeg er nu medlem af en ny familie.

Skriv gerne din kommentar nedenfor. Det er kun dit navn, som bliver publiceret, ikke e-mail.

Følg med på Narcfri

4 tanker om “De 12 gaver”

  1. Very nice post. I just stumbled upon your weblog and wanted to say that I have really enjoyed browsing your blog posts.

    In any case I will be subscribing to your feed and I hope you
    write again very soon!

  2. Excellent post. I was checking constantly this blog and I am impressed! Extremely helpful information specifically the last part 🙂

    I care for such info much. I was seeking this particular info for a very long time.

    Thank you and best of luck.

  3. I’m extremely pleased to find this great site. I want to to thank you for this particularly wonderful read!! I definitely saved every little bit of it and I also have you book-marked to check out new stuff in your web site.

  4. Hello it’s me, I am also visiting this site on a regular basis, this site is genuinely pleasant and the people are in fact sharing fastidious thoughts.

Der er lukket for kommentarer.

De 12 gaver

  • Admin