(Læsetid: 3 min.) Dette nye, at voksne mennesker skal lære små børn at masturbere er en fuldstændig syg tanke.
Man kan, med rette, betragte det som grooming og pædofilisering af små børn, som jo er meget oppe i tiden.
Masturbation er ikke noget, små børn skal beskæftige sig med.
Børn skal lege, som børn nu leger, uden voksnes indblanding og seksuelle fortolkning af en tænkt situation. Børn skal have lov at være børn.
Voksne mennesker skal ikke proppe deres behov nedover hovederne på børnene, på grund af en tendens i tiden, hvor alt handler om følelser. Og ikke om den kritiske tænkning og sundhedsvidenskabelige objektivitet.
Læs mere om pædofilisering her
Denne syge tanke om, at børn skal lære at masturbere tidligt af voksne, kan udvikle sig til perverteret seksualitet, som ødelægger mennesker.
Når man f.eks. bliver afhængig af pornografi i en tidlig alder, vil der udvikles sociale, relationelle, følelsesmæssige og åndelige udfordringer i livet.
I stedet for udvikling af kærlighed, accept og intimitet, bliver det, som den porno-afhængige kender, et egoistisk ønske om at tilfredsstille egne lyster. Seksualitet bliver fuldstændigt adskilt fra kærlighed, accept og intimitet.
Dette efterlader sig en dyb følelse af ensomhed og indre tomhed.
Tilstedeværelsen af kærlighed er overhovedet ikke involveret. Og man får at vide, det er “helt normalt”.
En sådan tanke om seksualitet gør mennesker til primitive “rovdyr”, da en holdning til andre, som reduceret til lystobjekter, er blevet skabt. I stedet for et sandt udsyn, som er, vi er værdifulde og unikke skabninger. Det sidste skal vi værne om og beskytte.
Siden massedistributionen af pornografi, er seksuelt børnemisbrug i hjemmet eksploderet, efterhånden som voksne er blevet terroriseret med en pervers form for seksualitet, som skubber dem ud i at tilfredsstille deres lyster, ved at forgribe sig på egne børn.
Læs mere om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd’s rapport fra 2021 her
Den perverterede form for seksualitet er sket igennem massemedierne og filmindustrien, men også det politiske system.
Der er en tendens i tiden om at fremme visse mindretalsformer for seksualitet, og gøre disse til en politisk korrekt og mainstream sag, helt ned til 0 år.
Folk med mere traditionelle og naturvidenskabelige udsyn, bliver enten slettet fra debatten eller latterliggjort.
For 50 år siden blev pornografien betragtet som abnorm og grænseoverskridende, men i de senere år er den blevet mainstream.
Det samme kan ske med pædofilien, hvis ikke vi står op imod den pædofilisering, som foregår i det offentlige rum.
Der sker meget i børns hjerner, imens de er små og vokser op. Og et ungt menneskes hjerne er først kognitivt færdigudviklet fra omkring 23 år.
Vi skal lade børn være børn. Og vi skal beskytte vores børn imod det, som deres hjerner, psyke og ånd slet ikke er udviklet til at håndtere i så tidlig en alder.
Læs mere om emnet i børnepsykolog Susan Harts bog Den Følsomme Hjerne. Se her
Skriv gerne en kommentar. Det er kun dit navn og kommentar, som bliver offentliggjort, ikke email.
Muligheden for at kommentere forsvinder efter 14 dage.
Følg med på Narcfri
Hello! Just wanted to say I love reading your blog and look forward to all your posts! Keep up the great work!
I’m ready.
Der er lukket for kommentarer.